Det bekymrende ved italienernes fremmarch er, at et nyt hul i EU-lovgivningen giver italienske firmaer mulighed for at drive virksomhed i Danmark uden at overholde reglerne på det danske arbejdsmarked.

Og den mulighed er flere store italienske firmaer i fuld gang med at udnytte – i form af snyd og løndumping i Danmark. Alene de sidste par år har der ifølge 3F været ført mindst 20 sager i Danmark mod italienske firmaer, hvoraf de 14 har været i millionklassen.

Tillid er godt – kontrol er bedre

FH’s advarsel har fået et par danske bygherrer til at gå ud og forsikre, at de i deres byggeprojekter har indarbejdet klausuler, som sikrer ordentligt arbejdsvilkår overenskomstdækning i alle led. Det er gode nyheder! Fartgrænser er det første grundlag for sikker trafik.

De faglige organisationer skal have bedre muligheder for at kontrollere de udenlandske virksomheder inden for rammerne af det arbejdsretlige system.

Arne Grevsen

Men… de er ikke i sig selv nogen garanti. Uden fartkontrol, bøder og straf ville reglerne reelt være virkningsløse for mange fartglade bilister. Ligesådan med klausuler om arbejdsvilkår og overenskomstdækning hos udenlandske firmaer: Uden kontrol og mulighed for håndhævelse, er klausulerne reelt set mest pæne ord på papiret.

Tillid er smukt, men på et arbejdsmarked med flere og flere udenlandske virksomheder – ja, så er kontrol ikke bare bedre, men afgørende.

Regningen ender hos lønmodtagerne

I FH mener vi, at det er nødvendigt, at vi får sikret en effektiv kontrol med virksomheder, som opfører sig væsentligt forskelligt fra det, vi forudsætter i den danske model. Her kan det være nødvendigt med støttelovgivning til den danske model.

De faglige organisationer skal have bedre muligheder for at kontrollere de udenlandske virksomheder inden for rammerne af det arbejdsretlige system. I dag er det svært at kontrollere virksomheder, når virksomhedens lønmodtagere ikke er organiserede i en fagforening.

Når fagforeningerne skal håndhæve de danske regler over for uorganiserede udenlandske virksomheder, kræver det i dag enorme ressourcer. Og indsatsen er der kun én gruppe til at betale: de danske organiserede lønmodtagerne. Det er helt uholdbart! Myndighederne må tage medansvar for at sikre, at arbejde i Danmark sker på danske vilkår.

Nødt til at tale åbent

Vi er nødt til at tale åbent om, at vi endnu ikke har fundet ud af, hvordan udenlandsk arbejdskraft bliver ordentligt omfattet af den danske model.

Vores model forudsætter, at virksomheder melder sig ind i arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagere i fagforeninger. Og det har vist sig at være svært at organisere udlændinge og få tegnet overenskomster med de udenlandske arbejdsgivere.

Derfor ser vi et voksende parallelt arbejdsmarked, hvor de almindelige danske regler enten ikke gælder eller er meget svære at håndhæve. Og det svækker den danske model – som de fleste jo er enige om, er en vigtig forudsætning for det fleksible danske arbejdsmarked med gode løn- og ansættelsesvilkår.

SOCIAL DUMPING

Bag hver femte ud af de ti største og mest alvorlige sager om social dumping står italienske skandalefirmaer

Italienske firmaer står for hver tredje arbejdstime blandt de udstationerede medarbejdere på danske byggeprojekter

Den danske model garanterer indflydelse

Men den danske model er ikke bare en naturgiven størrelse: Vi skal gøre en seriøs indsats for at bevare den. Den bliver nødt til at udvikle sig i takt med, at samfundet ændrer sig.

Hvis vi lader stå til, er der stor risiko for, at vi ender med at stå med en dansk model, der reelt er udhulet.  

Og uden den danske model vil både lønmodtagere og arbejdsgivere miste indflydelse. De vil ikke længere selv aftale løn- og arbejdsvilkår; i stedet vil reglerne blive reguleret i lovgivning, som ikke tager hensyn til de enkelte brancher. Og konflikter skal igennem langstrakte og ressourcekrævende processer i det civile retssystem – i stedet for den hurtige og effektive proces i det arbejdsretlige system, som vi kender i dag.

Nye vinde blæser i EU

Fælles aftaler og effektiv kontrol og konfliktløsning har skabt et arbejdsmarked i Danmark med gode vilkår for både virksomheder og lønmodtagere. Derfor har begge parter en fælles interesse i at passe på den danske model.

Men jeg er faktisk optimistisk. Især fordi signalerne fra EU er ved at ændre sig til fordel for lønmodtagerne. Tidligere var frihandel det allerhelligste i EU; det havde første prioritet, at der ikke måtte være nogen barrier – og det var lønmodtagernes vilkår underlagt.

Nu har de fleste EU-lande indset, at EU også er nødt til at beskytte EU’s borgere. Vi har fået en social søjle, hvor man har respekt for lønmodtagernes rettigheder. De nye lønmodtagersignaler fra EU, tror jeg er meget vigtige for at få bekæmpet social dumping.

TEMA: Social dumping

Debatindlægget er bragt på a4Nu 23.09.19

Arne Grevsen

Vil du læse flere skarpe holdninger, debatindlæg og politiske udmeldinger?