Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?
Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,
Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.
Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.
Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.
Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
ILO fastslår i en ny erklæring, at sikre og sunde arbejdsforhold er en grundlæggende rettighed for alle arbejdstagere. Erklæringen er et vigtigt bidrag til bekæmpelse af den stigende ulighed i verden, udtaler Bente Sorgenfrey, næstformand i FH.
Den internationale arbejdsorganisation ILO fylder 100 år. Organisationen har gennem sit arbejde for social retfærdighed, sikkerhed og tryghed sat sine spor inden for en lang række områder. Man skal ikke undervurdere den betydning, som ILO har haft i bekæmpelsen af fattigdom og kampen for at skabe anstændige arbejdsvilkår, ligestilling og bedre rettigheder for kvinder, udtaler Majbrit Berlau, næstformand i FH.
Mindsteløn er en af de ting, der kan være vanskelige at finde frem til en fælles holdning til i den europæiske fagbevægelse. Men i den nye konstruktion med valg af fire vicepræsidenter bliver det måske lettere.
I de næste to uger mødes regeringer, arbejdsgivere og fagforeninger fra 187 lande til en historisk arbejdskonference. ”Vi går benhårdt efter at færdiggøre en ny konvention, så vi får standarder for arbejdet med vold og chikane i arbejdslivet” siger Bente Sorgenfrey næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det sker særligt i lyset af hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. EU vedtog for nyligt et direktiv om whistleblowing, der skal beskytte personer, som indberetter ulovligheder på en arbejdsplads.
Den samlede europæiske fagbevægelse retter en skarp kritik af den britiske regerings håndtering af Brexit-forhandlingerne. ”Den britiske regering har sat snævre konservative partiinteresser højere end befolkningens interesser”, hedder det i en udtalelse.
”I mange år har reformer været lig med forringelser. Det skal være slut. Vi skal som fagbevægelse sætte en reformdagsorden, der gør op med den stigende ulighed”, sagde Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation på de europæiske lønmodtageres kongres (EFS) i Wien i disse dage
Alle virksomheder i EU skal måle længden af medarbejdernes daglige arbejdstid. Det fastslår en ny EU-dom, som FH er meget tilfreds med.
”Også i Danmark har vi arbejdsgivere, som ikke overholder pligten til at sikre den nødvendige hviletid og maksimale ugentlige arbejdstid for deres medarbejdere,” siger næstformand i FH, Arne Grevsen.
I forhold til skat af techgiganter er det op til medlemslandene at presse på for at få dem til at betale skat. Men det er også nødvendigt med en fælles bund under selskabsskatten, og det skal vi også tale om på globalt niveau, siger Vestager.
Timeløn på 15 kroner, overnatninger på byggepladsen og madlavning i lastrum. Det er nogle af de konsekvenser af virksomheders spekulation i billig arbejdskraft fra andre EU-lande, der udgør den sociale dumping.