Grøn digital omstilling af arbejdsmarkedet skal i centrum

Aktiv beskæftigelsespolitik skal booste økonomien

Hele tre kommissærer stod skoleret, da Parlamentet i tirsdags debatterede Europas økonomi og beskæftigelsespolitik. Budskabet fra kommissærerne var ikke til at tage fejl af. Beskæftigelsen skal bære økonomien frem.

Det europæiske semesters efterårspakke 2022 var baggrunden for drøftelsen. Det europæiske semester er EU’s årlige cyklus for økonomisk og beskæftigelsespolitisk koordinering.

Ledende næstformand med ansvar for økonomi, Valdis Dombrovskis, pointerede bl.a. behovet for en aktiv beskæftigelsespolitik, konkurrencedygtige virksomheder i Europa og fokus på implementeringen af medlemslandenes genopretningsplaner.

Kommissær Paolo Gentiloni med ansvar for økonomi supplerede med en gennemgang af EU’s økonomiske forhold. Han lagde særlig vægt på den stigende inflation.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmits fokuspunkt var en bæredygtig og inkluderende genopretning efter COVID-19. Den grønne og digitale omstilling af arbejdsmarkedet skal være i centrum for genopretningen, nævnte han. Derudover er opkvalificering og omskoling af arbejdstagere afgørende for fremtidens arbejdsmarked. Her spiller arbejdsmarkedets parter og social dialog en vigtig rolle, afsluttede beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit.

Mindstelønsdirektivet drøftet i EP med det franske formandskab

Kan det franske formandskab garantere en dansk undtagelse fra mindstelønsdirektivet? Sådan lød spørgsmålet fra Nikolaj Villumsen, Enhedslistens danske medlem af Parlamentet. Spørgsmålet var rettet mod den franske beskæftigelsesminister Élisabeth Borne, som tirsdag deltog i beskæftigelsesudvalgets møde.

Beskæftigelsesministeren svarede, at Frankrig ønsker, at direktivet lever op til de europæiske arbejdsmarkedsmodeller. Samtidig nævnte hun, at systemerne i bl.a. Danmark er gode, hvor mindstelønsniveauerne fastlægges i overenskomster. Ministeren afslørede også, at der i direktivteksten lægges op til, at mindstelønsniveauer kan fastsættes i overenskomster.

En dansk undtagelse fra mindstelønsdirektivet blev der ikke givet garanti for.

Direktivforslaget om mindsteløn forhandles lige nu mellem Rådet og Parlamentet – de såkaldte trilogforhandlinger. Det franske formandskab har en ambition om, at mindstelønsdirektivet vedtages inden sommer.

Kommissionen: Digitale rettigheder til alle borgere

4 ud af 10 europæere er ikke klar over, at deres borgerrettigheder skal respekteres online. Derfor kom Kommissionen i onsdags med et udkast til en erklæring om digitale rettigheder og principper. Erklæringen skal give retning for den digitale omstilling i Europa, og som EU vil fremme i resten af verden.

Mennesket i centrum, sikring af online valgfrihed og styrkelse af den enkeltes sikkerhed er et udpluk af Kommissionens digitale rettigheder og principper. Kommissionens formål er, at EU-borgere skal få mest muligt ud af den digitale omstilling. Samtidig skal principperne fremme et inkluderende og bæredygtigt samfund.

I FH mener vi, at vi skal gribe digitaliseringens muligheder, men samtidig håndtere de risici, der følger med. Både borgere og lønmodtagere skal klædes på med de nødvendige kompetencer og rettigheder. Derudover er det vigtigt, at digitaliseringen ikke forringer arbejdsvilkårene.

Parlamentet og Rådet skal nu drøfte Kommissionens udkast til erklæring. Fristen for godkendelse er inden sommer.

Corona har været en stress-test

Det psykosociale arbejdsmiljø er for alvor kommet på den europæiske dagsorden. COVID-19 har været snebolden, som nu har fået opmærksomheden på det psykosociale arbejdsmiljø til at rulle.

Corona har været en stress-test var budskabet fra Parlamentets panel for fremtidens videnskab og teknologi (STOA) på et webinar i tirsdags om COVID-19 pandemiens psykosociale konsekvenser. Særligt i begyndelsen var stress en følge af pandemiens udbrud, men også en konsekvens af de politiske tiltag, som fulgte med. En positiv sideeffekt har samtidig været en opblomstring af kreativitet.

Også det europæiske fagforeningsinstitut (ETUI) stillede skarpt på stigningen i arbejdsrelaterede psykosociale risici på en workshop torsdag. Psykosociale risici kan have langtidseffekter som depression, udbrændthed og stress. Derfor var budskabet fra workshoppen, at der er behov for europæisk regulering på området.

Læsetips

Eurofound vil fokusere på beskæftigelse, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsvilkår, fremgår det af arbejdsprogrammet for 2022.

En rapport fra ETUI undersøger socialpolitikken i EU anno 2021. I rapporten identificeres, hvilke sociale ambitioner der er i EU, i takt med at unionen kommer sig over pandemien.