2022 er den europæiske ungdoms år

Ved årsskiftet gik vi ikke blot ind i et nyt år men også i ungdommens år, som kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncerede i sin state of the Union-tale i 2021.

Kommissionens ambition er, at ungdommens år skal hylde og støtte generationen af unge, som har lidt ekstra meget under pandemien. Derudover skal ungdommens år skabe nye muligheder samt opfordre unge til at gribe mulighederne bl.a. ift. uddannelse og job.

ALMA (Aim, Learn, Master, Achieve) er ét af initiativerne, der skal få unge ind på arbejdsmarkedet – særligt de dårligst stillede unge. Det skal bl.a. ske gennem ekstra støtte og vejledning samt tilbud om praktikophold i et andet medlemsland.

Det europæiske ungdomsår omfatter også unges deltagelse i Konferencen om Europas Fremtid, hvor en tredjedel af deltagerne i borgerpanelet er unge under 25 år.

I EU er der ca. 73,6 millioner unge mellem 15-29 år, hvilket svarer til ca. hver sjette europæer.

Social dialog kan forbedre arbejdsmiljøet

Kan social dialog bruges til at fremme et godt og sikkert arbejdsmiljø? Det spørgsmål har det nytiltrådte franske formandskab i Rådet bedt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) om at undersøge. 

I ØSU’s udtalelse er hovedbudskabet, at social dialog kan bruges til at opnå et bedre arbejdsmiljø. Det skal ske gennem forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og arbejdsulykker, en mere proaktiv nultolerance-kampagne samt efteruddannelse af arbejdsmarkedets parter til at håndtere nye risici.

Derudover påpeger ØSU, at arbejdsmarkedets parter bør spille en vigtig rolle under pandemier for bl.a. at afbøde konsekvenserne for arbejdsmiljøet.

I FH arbejder vi for at styrke den sociale dialog på europæisk plan. En god social dialog mellem arbejdsmarkedets parter er helt central, når arbejdsmiljøudfordringer skal håndteres og forebygges.

Medlemmerne af ØSU skal stemme om udtalelsen på plenarforsamlingen i næste uge.

Den sociale økonomi kan skabe kvalitet jobs

Der er store potentialer i den sociale økonomi, stod der i invitationen til Renew Europes webinar om emnet, som løb af stablen torsdag.

Webinaret afholdes på baggrund af, at Kommissionen den 9. december 2021 offentliggjorde en handlingsplan om den sociale økonomi. Også i Parlamentet er en rapport om den sociale økonomi under udarbejdelse.

Ved den sociale økonomi forstås sociale virksomheder, kooperativer mv., der sætter sociale og miljømæssige formål i forreste række og reinvesterer størstedelen af overskuddet i virksomheden.

Blandt talerne var beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit. Han indledte med at slå fast, at den sociale økonomi skal anerkendes og gøres mere synlig. Samtidig nævnte han, at det fulde potentiale af den sociale økonomi ikke udnyttes. Den sociale økonomi kan skabe og fastholde kvalitet jobs og inkludere personer på kanten af arbejdsmarkedet til gavn for alle, afsluttede beskæftigelseskommissæren.

Kommissionen anslår, at den sociale økonomi beskæftiger mere end 13,6 millioner personer i EU.

Den 17.-18. februar 2022 holder det franske formandskab i Rådet et arrangement om den sociale økonomi.

Grøn omstilling til debat i Parlamentets transportudvalg

Ledende næstformand for Kommissionen Frans Timmermans var torsdag til møde i Parlamentets transportudvalg for at drøfte den grønne ”fit for 55”-pakke.

Omstillingen af transportsektoren er en vigtig opgave for at nå klimamålene, sagde Frans Timmermans. Mens CO2-udledningen er faldet i de fleste sektorer, er det gået den forkerte vej inden for transport, uddybede han. Men det er samtidig vigtigt, at den grønne omstilling er fair, og i den forbindelse nævnte han den sociale klimafond.

Den sociale klimafond er et forsøg på at sikre en retfærdig grøn omstilling. Klimafonden er en del af klimapakken ”fit for 55”, som Kommissionen præsenterede i sommers. Fonden skal afbøde klimatiltagenes sociale slagside – særligt for personer, der får forhøjet deres udgifter som følge af klimatiltagene. Indtægter fra et nyt separat CO2-kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger skal finansiere den sociale klimafond.

Læsetips

Eurofound publicerede den 5. januar 2022 en rapport om de socioøkonomiske aspekter ved den bæredygtige udvikling. I rapporten berøres bl.a. beskæftigelse, arbejdsmiljø og social dialog.

I denne uge offentliggjorde arbejdstagergruppen i ØSU en rapport om kunstig intelligens på arbejdspladsen. Rapporten giver en juridisk guide til, hvordan kunstig intelligens kan bruges på arbejdspladser.

Det sker

17.-20. januar – Europa-Parlamentet

Mandag-torsdag mødes Parlamentet til plenarforsamling i Strasbourg. Her skal Parlamentet bl.a. vælge en ny formand. Dagsordenen for plenarforsamlingen kan findes her, og plenarforsamlingen kan følges på webstream her.

18. januar – OECD

Hvilke sociale tendenser former fremtidens uddannelser? Dette spørgsmål undersøger OECD på et webinar på tirsdag, hvor bl.a. COVID-19, teknologi og klimaforandringer er i fokus. Tilmeld dig her.

19.-20. januar – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Onsdag-torsdag er der plenarforsamling i ØSU. På dagsordenen er bl.a. social dialog samt den europæiske jobmobilitetsportal. Dagsordenen for plenarforsamlingen kan findes her.