Grønt håb frem mod COP27

Er vi på rette spor efter COP26?

Der har aldrig været så stærkt et ønske om at skabe forandring, som det var tilfældet på COP26, ligesom der heller aldrig har været lige så mange argumenter for at finde løsninger. Sådan indledte vicedirektør i OECD, Ingrid Barnsley, da OECD i onsdags afholdte konference.

På konferencen blev det understreget, at corona og politiske spændinger i verden har gjort det svært at leve op til målene fra COP26. Samtidig er udledningen i 2021 steget. Selvom det kan se sort ud for den grønne omstilling, er klimaet kommet øverst på dagsordenen, og det gør det muligt at sikre klimaforandringer på alle områder ifølge OECD.

Hvis vi skal nå i mål, er det afgørende, at der bliver leveret på målene fra Parisaftalen. Det er besværligt, fordi der ikke er fundet et værktøj til at måle udledningen i de enkelte lande, bemærkede Barnsley. Ifølge OECD er der altså stadig meget, der skal gøres endnu, men vi er på rette vej før COP27.

For FH er det afgørende, at lønmodtagere kommer til at spille en nøglerolle i omstillingen. Det er lønmodtagerne, der skal implementere de grønne klimatiltag, men det er også dem, der ude på arbejdspladserne skal være med til at se de nye potentialer.

Sunde arbejdsvilkår er nøglen til produktivitet og konkurrenceevne

Det tyske, kristnedemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Helmut Geuking, har stillet et forslag, der skal sikre, at den bæredygtige vækst har fokus på sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter.

I forslaget bliver det understreget, at EU skal sikre sunde arbejdsvilkår. Ved at sikre det forventer man at kunne opretholde produktiviteten og konkurrenceevnen. Det kan genere et overskud, som skal anvendes til at minimere arbejdstid og arbejdsløshed. Forbedringerne skaber samtidig mulighed for at investere i en europæisk børnetilskudsordning, konkluderer Helmut Geukings.

Forslaget blev debatteret i Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i mandags. Under debatten fremhævede Dura Ferrandis fra den socialdemokratiske gruppe, at digitaliseringen medfører store risici for mange arbejdstagere, som er nødvendige at tackle. Derudover var parlamentarikerne enige om, at der skal sikres bæredygtige løsninger for fremtiden. Forslaget skal til afstemning i Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender den 3. marts.

Manglende arbejdsvilkår i Storbritannien efter Brexit

Kan arbejdstagerne udnytte Brexit til at få bedre arbejdsrettigheder? Det var rammen om en konference afholdt af ETUI i onsdags. Baggrunden var, at den britiske regering er på vej med en rapport, som skal vise de økonomiske fordele ved Brexit.

Brexit har ikke forbedret de britiske arbejdstageres arbejdsvilkår og -rettigheder, sagde vicegeneralsekretær Claes-Mikael Ståhl fra ETUC. Den britiske regering overholder ikke de regler, der er lavet om arbejdsvilkår i aftalen med EU.

ETUI forklarede, at der desværre er mange arbejdstagerrettigheder, der ikke findes i Storbritannien lige nu, bl.a. dem der følger af orlovsdirektivet. Med handelsaftalen mellem Storbritannien og EU er det før første gang muligt for EU at gribe ind, hvis Storbritannien ikke respekterer arbejdsrettigheder, bemærkede Berd Lange fra den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet.

ETUI oplyste, at en mulighed er at rejse tiltale direkte mod virksomheder, som ikke lever op til deres forpligtelse.

Læsetips

Eurofound har offentliggjort en rapport om kollektive arbejdskonflikter i EU. Rapporten beskriver, hvordan der generelt er sket et fald i arbejdskonflikter under corona.

Eurostat har offentliggjort en rapport, der ser på arbejdsstyrken i EU, EFTA og kandidatlande. Rapporten viser, hvordan udviklingen har været i bl.a. organiseringsgraden.