EU-pengekassen smækker i for Polen og Ungarn

Retsstatsprincipper vinder i EU

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i 2020 en ny mekanisme, der skal sikre retsstatsprincipper i de europæiske lande. Mekanismen giver mulighed for, at der kan pålægges sanktioner, hvis medlemsstater foretager grove og vedvarende overtrædelser af europæiske værdier. For eksempel er det muligt at stoppe udbetalinger til lande, som går imod europæiske værdier.

Ungarn og Polen startede i 2021 en sag ved EU-domstolen for at få afprøvet, om mekanismen var traktatstridig. I onsdags afsagde EU-domstolen sin afgørelse, som fastslog, at mekanismen ikke er traktatstridig.

I forbindelse med domsafsigelsen udtalte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at man nu dybdegående vil analysere argumenterne i dommen, mens man i de kommende uger vil præsentere retningslinjer for, hvordan mekanismen kan anvendes i praksis.  

FH hilser afgørelsen velkommen. Respekten for de grundlæggende europæiske værdier, som domstolenes uafhængighed og ytringsfrihed, skal ikke kunne gradbøjes.

Arbejdstagere i fokus under den grønne omstilling  

Lønmodtagergruppen i ØSU drøftede på en offentlig høring, hvordan man sikrer et retfærdigt og bæredygtigt Europa. På mødet fremlagde lederen af Kommissionens enhed for beskæftigelse, Frank Siebern-Thomas, aspekter i forhold til at sikre en retfærdig omstilling.

Frank Siebern-Thomas pointerede, at der skal være en værktøjskasse, som skal fokusere på genopretning og grøn omstilling. Samtidig fremhævede han, man skal sikre omstillingen med 1 million nye jobs i 2030. Den grønne omstilling skal være fair, og han forventede, at det sker på tværs af sektorer og brancher. Anstændigt arbejde er hjertet af omstillingen i Europa og i resten af verden, sagde Frank Siebern-Thomas.

Til høringen deltog også Agnès Parent-Thiron fra Eurofound. Hun bidrog med perspektiver i forhold til at sikre jobkvalitet. Agnès Parent-Thiron fremhævede, at man tidligere har efterspurgt bedre jobs, men at man ikke har haft de rette forudsætninger til at sikre det. Hun sagde, at mange forskellige forhold sikrer en høj jobkvalitet, men at den grønne omstilling kan udfordre jobkvaliteten negativt.

I FH’s helhedsplan for grøn omstilling indgår netop en analyse af den grønne omstillings betydning for arbejdsliv. Blandt meget andet viser analysen, at kun 7 pct. af de danske lønmodtagere forventer en negativ effekt på deres fag som følge af den grønne omstilling.

I næste uge vil Kommissionen præsentere en meddelelse om at fremme anstændigt arbejde i Europa og i resten af verden.

En ny europæisk model for social retfærdig vækst 

Tirsdag mødtes de europæiske beskæftigelsesministre til det første uformelle møde under det franske formandskab. På et pressemøde i forbindelse hermed fastslog den franske minister for beskæftigelse, Elisabeth Borne, at det franske formandskab ønsker at bygge en ny europæisk model for vækst, hvor den sociale dimension spiller en betydelig rolle, da det er et nøgleelement. Borne fortalte, at det franske formandskab har et ambitiøst program, hvor det sociale aspekt spiller en stor rolle.

På pressemødet var der særligt fokus på, hvordan den digitale og klimamæssige omstilling har stor betydning for arbejdsmarkedet. Borne fremhævede blandt andet, at mange arbejdstagere oplever, hvordan deres jobs ændrer sig, mens der kommer nye til og andre helt forsvinder. Afslutningsvist sagde Borne, at det er EU’s rolle at sikre, at alle europæere har plads på arbejdsmarkedet og i samfundet.

FH lægger vægt på, at den grønne og digitale omstilling bliver retfærdig. Lønmodtagere skal sikres den nødvendige videreuddannelse og opkvalificering – omstillingen kommer ikke uden, at lønmodtagerne tænkes ind fra starten af.

Solidaritet i kampen mod kræft

Tirsdag diskuterede Europa-Parlamentet forslaget ”Styrkelse af Europa i kampen mod kræft”. Ordføreren Véronique Trillet-Lenoir fra Renew indledte diskussionen med at fremhæve, at kræft er en uretfærdighed, som rammer alle lige. Véronique Trillet-Lenoir lagde vægt på, at forskelle på overlevelsesraten mellem de europæiske lande er 25%.

I forslaget er det beskrevet, hvordan store ændringer på arbejdsmarkedet har betydning for europæernes sundhed og sikkerhed. Forslaget pointerer yderligere, hvordan arbejdsskader ofte bliver opdaget tidligt, mens det kan tage flere år, før arbejdsrelateret kræft bliver diagnosticeret.

Under diskussionen i Europa-Parlamentet sagde sundhedskommissær Kyriakides Stella, at det er vigtigt at give borgerne de rette forudsætninger for at leve et sundt liv og dermed nedsætte risikoen for kræft.

I FH mener vi, at ingen skal få kræft af at gå på arbejde. Derfor skal der sættes massivt ind på forebyggelse, fjernelse af risici og tidlig diagnosticering.

Torsdag stemte Europa-Parlamentet endeligt om forslaget, som blev vedtaget.

Læsetips

Friedrich Ebert Stiftung har offentliggjort en rapport for EPSU om organisering af unge arbejdere. Rapporten undersøger rekruttering og organisering af fagforeninger på tværs af EU.

ØSU har udarbejdet en rapport, om hvordan man får det bedste ud af hjemmearbejde. Store forskelle på arbejdspladser betyder, at det er lettest at sætte standarder på virksomhedsniveau.  

ETUI udkom torsdag med en ny analyse om platformsøkonomimen i Europa.