Ny spansk lov begrænser brugen af midlertidige kontrakter

Spansk arbejdsmarkedsreform tager et opgør med midlertidige kontrakter

Spanien er et af de lande i EU, som har den højeste andel af arbejdstagere på midlertidige kontrakter. Sådan har det været siden 2012, hvor en arbejdsmarkedsreform indskrænkede arbejdstagerrettighederne, retten til kollektiv forhandling og skar i lønnen. 

Den spanske fagbevægelse nåede i slutningen af 2021 til enighed med arbejdsgiverorganisationen om et opgør med 2012-reformen. Den spanske regering godkendte aftalen den 28. december 2021.

Aftalen indeholder bl.a.:

• En begrænsning af midlertidige kontrakter til maks. 3 måneder og kun under særlige omstændigheder
• Straf ved misbrug af midlertidige kontrakter
• Styrkelse af kollektive forhandlinger

Ændringen af arbejdsmarkedslovgivningen var bl.a. en forudsætning for, at Spanien kunne modtage økonomiske midler fra EU’s genopretningsprogram.

Den 31. januar 2022 skal aftalen stemmes endeligt igennem i det spanske parlament.

Roberta Metsola er Parlamentets nye formand

Tirsdag skulle Parlamentet vælge ny formand for valgperiodens anden halvdel.

Efter første afstemningsrunde stod det klart, at maltesiske Roberta Metsola fra den centrum-højreorienterede gruppe, EPP, blev Parlamentets nye formand med absolut flertal.

Valget af Roberta Metsola kom ikke som en overraskelse. Efter Europa-Parlamentsvalget i 2019 aftalte de tre største partier (S&D, Renew Europe og EPP), at formandsposten i Parlamentet skulle deles mellem socialdemokraterne og de konservative.

Der var op til tirsdagens formandsvalg særligt fokus på Roberta Metsolas abortmodstand. I valgtalen lovede hun dog at repræsentere flertallets holdning i Parlamentet. Roberta Metsola har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2013. I 2020 blev hun næstformand for Parlamentet. Hun er den tredje kvindelige parlamentsformand og den yngste nogensinde. Hun overtager formandsposten efter italienske David Sassolis død i sidste uge.

ØSU efterspørger franske ambitioner på socialområdet

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) fik på plenarforsamlingen onsdag besøg af den franske regerings statssekretær, for Europaspørgsmål, Clément Beaune. Statssekretæren fremlagde det franske formandskabs prioriteter for det kommende halve år. Han lagde vægt på det suveræne Europa med fokus på retsstatsprincippet, grundlæggende værdier og demokrati.

ØSU efterspurgte ambitioner på det sociale område. Samtidig blev der udtrykt bekymringer for, om formandskabet vil lytte til borgerne og civilsamfundets inputs til Konferencen om Europas fremtid.

På det sociale område nævnte statssekretæren mindsteløn og direktivforslaget om forbedring af platformsbeskæftigedes arbejdsvilkår som prioriteter for formandskabet. Samtidig mente han, at den bundne opgave om at nå frem til konklusioner med henblik på at udstikke den politiske kurs og ramme for Europas fremtid bliver en vanskelig opgave.

Nye tendenser påvirker uddannelse og arbejdsliv

Verden er i forandring. Lige nu er det særligt ny teknologi, klimaforandringer og COVID-19, som løber med overskrifterne. På denne baggrund afholdte OECD i tirsdags et webinar, der havde til formål at kaste lys over, hvordan disse sociale tendenser påvirker fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. Netop de sociale tendensers påvirkning på uddannelse var temaet for en rapport, som OECD udgav samme dag som webinaret.

På webinaret blev det påpeget, at det er vigtigt at uddanne i kreativ tænkning og mentale færdigheder. Det skyldes bl.a., at tidens usikkerhed er svær at navigere i, hvilket den nuværende pandemi har vist.

De nye tendenser påvirker også arbejdsmarkedet. Teknologien har gjort det muligt at arbejde hjemmefra. Det har i nogle tilfælde medført øget ensomhed og en skævvredet balance mellem arbejdsliv og privatliv. Forskerne understregede, at det store fokus på fysisk velbefindende også skal være på det mentale helbred.

I FH mener vi, at der bør indføres EU-lovgivning om psykisk arbejdsmiljø. Derudover er forebyggelse af fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med hjemmearbejde en vigtig sag for FH.

Læsetips

Direktivet om balancen mellem arbejdsliv og privatliv skal revideres efter COVID-19-pandemien. Sådan lyder det i en ny rapport fra ETUI.

Social dialog kan forbedre arbejdsmiljøet, viser en rapport fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som blev offentliggjort i denne uge.

Der er sket en stigning i lønforskellen mellem arbejdstagere på forskellige virksomheder, konkluderer en rapport fra ETUI. Globalisering og digitalisering spiller en rolle, men rapporten viser, at institutionelle faktorer har den største betydning for udviklingen.