Europa-Parlamentet har med støtte fra den yderste højrefløj endeligt vedtaget mandat til en ny “forenklingsaftale”, som markant svækker både kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og deres ansvar for at beskytte menneskerettigheder, klima og miljø i deres værdikæder.
Aftalen er en del af en bredere politisk linje, hvor sociale og grønne krav stemples som “unødvendigt bureaukrati”, og hvor hensynet til at undgå kortsigtede omkostninger for virksomheder vejer tungere end langsigtet ansvarlighed.
I oktober lykkedes det ellers et snævert flertal i parlamentet midlertidigt at bremse, en allerede vidtgående aftale, som ville fjerne kravet om bæredygtigheds-rapportering for op mod 80 procent af de omfattede virksomheder.
Denne gang fik højrefløjen dog samlet et alternativt flertal, og resultatet blev en lovgivning, der omfatter endnu færre virksomheder, fordi tærsklerne for antal ansatte og omsætning hæves, så kun de allerstørste koncerner fremover er direkte reguleret. Samtidig skæres ansvar for værdikæder væk.
Parlamentets pressemeddelelse
Torsdag godkendte Parlamentet reducerede rapporteringsforpligtelser og due diligence-krav for virksomheder:
- 382 MEP’er stemte for, 249 imod og 13 undlod at stemme.
- Kun virksomheder med over 1.750 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro skal fremover afgive bæredygtighedsrapportering.
- Kun virksomheder med over 5.000 ansatte og en nettoomsætning over 1,5 mia. euro bliver omfattet af due diligence-forpligtelserne.
- Virksomhederne skal kun udføre due diligence ud fra en risikobaseret tilgang, ikke ved fuld kortlægning af hele værdikæden.
- Kravet om at udarbejde en transitionsplan i overensstemmelse med Paris-aftalen er fjernet.
- Virksomheder må anvende eksisterende data og skal kun indhente ekstra information fra partnere, især små leverandører, i særlige tilfælde.
- En digital portal etableres med gratis skabeloner, værktøjer og vejledninger.
- Nationale myndigheder får hovedansvaret for håndhævelse og tilsyn, fremfor EU-niveau.
Det betyder mindre gennemsigtighed i bæredygtighedsarbejdet samt færre oplysninger og målsætninger om arbejdsmiljø, indsigt i underleverandører og risici for brud på grundlæggende rettigheder. Dette svækker både myndighedernes, fagbevægelsens og offentlighedens muligheder for at følge med i, hvordan virksomhederne faktisk agerer.
Deregulering er en glidebane
Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation er vurderingen klar: Aftalen flytter EU i den forkerte retning, når det gælder ansvarlig virksomhedsadfærd og beskyttelse af lønmodtagere.
“Denne vedtagelse er det rene deregulering. Den svækker lønmodtagerbeskyttelsen og beskyttelsen af menneskerettigheder, samtidig med at den gør det sværere at afdække brud på rettighederne i værdikæderne!
Det sender absolut et forkert signal om EU’s vilje til at stå vagt om den sociale agenda på verdensplan, og viser, at EU er ligeglade med at holde virksomhederne ansvarlige for deres handlinger”, siger Flemming Grønsund – næstformand i FH.
FH peger på, at lande som Danmark viser, at høj konkurrenceevne, stærke lønmodtagerrettigheder og klare regler godt kan gå hånd i hånd, og at vejen frem ikke er færre, men bedre og mere konsekvente krav til virksomheders sociale ansvar.
Når EU vælger at skrue ned for ambitionsniveauet, risikerer det at give en unfair fordel til de virksomheder, der skærer hjørner, på bekostning af dem, der allerede investerer i ordentlige arbejdsvilkår og gennemsigtighed.
Aftalen er den første vedtagende af de seks simplificerings-pakker, såkaldte omnibusser, som Europa-kommissionen har præsenteret indtil videre.
