De Europæiske lande står, ifølge Den Internationale Valutafond (IMF), over for et behov for betydelige investeringer som følge af en aldrende befolkning, stigende sundhedsomkostninger, klima- og energiomstilling, digitalisering og ikke mindst stigende forsvarsudgifter.
Alt dette skal finansieres inden for allerede pressede statsbudgetter. Uden politisk handling risikerer Europa, at den offentlige gæld kan hæmme væksten og presse renterne op.
For FH er det afgørende, at skattepolitikken i Danmark såvel som i EU indrettes retfærdigt. Det betyder, at de nødvendige investeringer i samfundets fremtid ikke må belaste den almindelige lønmodtager i særlig grad. Her kan progressive skatter spille en central rolle i at sikre, at byrderne fordeles, så de ikke undergraver den sociale sammenhængskraft.
Hvordan kan Europa betale for det der ikke er råd til?
- Europa står over for store nye udgiftspres — aldring, energi, forsvar og digitalisering driver behovet op med ~4½ % af BNP i avancerede økonomier og ~5½ % i CESEE-lande frem mod 2040.
- Hvis der ikke handles, kan den gennemsnitlige gæld i europæiske lande nå op på ca. 130 % af BNP i 2040.
- Væksten er svag, produktivitetshullet til USA er stort, og strukturreformer halter — hvilket forværrer finansudfordringen.
- En effektiv respons kræver både reformer (fx arbejds- og produktmarkeder) og finanskonsolidering – ikke kun én af delene.
- Udsættelse af handling medfører højere risiko for stigende renter, lavere vækst og et arbejdsmarked og finanssystem under pres.
Særligt udgifterne til energisikkerhed og digital infrastruktur vokser hurtigt i hele Europa. Det rammer især lande med høje gældsniveauer, hvor presset på de offentlige finanser allerede er stort. IMF peger på en løsning, hvor man kombinerer nationale reformer med et styrket europæisk samarbejde som en vej til at skabe en troværdig finansiering af de stigende udgifter.
Dette kræver dog, at der tænkes nyt i forhold til, hvordan disse indtægter kan skaffes.
Grønne og progressive skatter som løsning
IMF anbefaler, at landene styrker skatteadministrationen, udvider skattegrundlaget og indfører enkle grønne afgifter på virksomhedernes udledninger. Samtidig bør skatte-rabatter og tilskud til fossilindustrien udfases. I flere europæiske lande er der også mulighed for at gøre skatterne mere progressive, så de rammer dem med størst velstand hårdere. Det kan også ske ved at justere selskabsskatterne og styrke ejendomsbeskatningen.
Selvom mange statsbudgetter allerede er pressede, fremhæver IMF også behovet for at effektivisere sundhedssystemer, forbedre styringen og prioriteringen af de nye offentlige investeringer. Det handler om at målrette sociale overførsler og sikre, at de statslige udgifter opfattes som legitime af befolkningen og understøtter den sociale sammenhængskraft.
Tidlig handling er afgørende
IMF advarer om, at udsættelse af nødvendige reformer i de forgældede lande gør regningen dyrere og øger risikoen for at landene må underordne sig långivernes krav og indføre politik, der ikke følger deres politiske prioriteringer.
Derfor er det nødvendigt, at særligt lande som Grækenland, Italien og Frankrig laver faktiske reformer eller finder andre løsninger, der kan få deres statsbudget til at balancere.
Med åben kommunikation, social dialog og et progressivt skattefokus er det altså muligt at gøre vanskelige økonomiske beslutninger spiselige for befolkningerne.
Download hele rapporten her: How Can Europe Pay for Things That It Can’t Afford?
