Kommer du som lønmodtager til i fremtiden at få ordrer af en ansigtsløs algoritme frem for et menneske?
Tirsdag stemte EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for en lovbetænkning, som indeholder vigtige initiativer, der kan komme til at regulere kunstig intelligens på det europæiske arbejdsmarked.
Den ønskede lovgivning på området skal ses i forbindelse med den stigende brug af såkaldt algoritmisk ledelse, hvor opgaver, som traditionelt udføres af ledere, nu kan udføres af algoritmer.
FH mener
For at lønmodtagere på længere sigt er klædt på til brugen af kunstig intelligens, skal der som udgangspunkt altid være et menneske bag algoritmerne. Derudover er det afgørende at lønmodtagerne er informeret og inddraget i brugen af AI – en dialog som netop kræver en menneskelig beslutning.
Algoritmer tager ikke ansvar
Den primære bekymring ved at overlade ledelsesansvar eller arbejdsopgaver til en algoritme, er, at der intet menneske står bag beslutningerne.
Dermed er der heller ingen leder, som kan stå til ansvar for et eventuelt dårligt arbejdsmiljø, eller urimelige produktionskrav – ligesom algoritmen ikke kigger på menneskelige årsager til fx en lavere produktion.
LÆS OGSÅ: DA vil forringe forhold for lønmodtagere i EU
Lovforslaget skal sikre, at der som hovedregel altid er et menneske bag beslutningen, ligesom vi allerede har regulering på for platformsarbejdere.
Samtidig skal det skabe større gennemsigtighed og dialog med lønmodtageren om den kunstige intelligens’ påvirkning af arbejdsvilkår, arbejdsmiljø samt indsamling af data om medarbejderen.
Efteruddannelse er afgørende
Algoritmeledelse kan i fremtiden påvirke en bred gruppe af danske lønmodtagere, da algoritmer kan benyttes på tværs af flere brancher og erhverv.
Men allerede i dag ser vi eksempler på algoritmeledelse. Chaufføren, der leverer take-away, får sine opgaver gennem en app – ikke sin leder. Denne platform kan følge med i både hastighed for udbringningen, samt antallet af samlede udbringninger.
Dette kan betyde, at chaufførerne arbejder hurtigere og hurtigere, hvilket kan forringe arbejdsmiljøet. Hvis de ikke lever op til kravene, så kan det i værste tilfælde betyde at de bliver smidt af platformen.
Parlamentet vil med den nye lovgivning forsøge at komme lignende scenarier i forkøbet – og sørge for at den kunstige intelligens udnyttes konstruktivt på hele arbejdsmarkedet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) konkluderer i en analyse, at det danske arbejdsmarked scorer yderst højt, på en opgørelse over “AI-parathed”. På baggrund af denne parathed peges også på, at brugen af kunstig intelligens i højere grad vil understøtte danskernes arbejdskraft, frem for at erstatte den.
FH: Inddrag lønmodtagernee
FH peger, ligesom Parlamentets forslag, på, at man skal imødekomme den kunstige intelligens og sikre danskernes og lønmodtagernes fortsatte parathed.
I den sammenhæng er elementer såsom efteruddannelse samt en fleksibel arbejdsmarkedspolitik centralt for fortsat at imødekomme teknologien, og sørge for at den komplementerer lønmodtagernes arbejde, fremfor at gøre arbejdet usikkert eller helt frarøve det.
Det næste skridt i reguleringen af kunstig intelligens tages, når parlamentet endeligt skal stemme om lovbetænkningen i Strasbourg til december.
