Forestil dig at have fået et nyt arbejde, som du er rigtig glad for. Opstarten går godt, kollegerne virker søde og imødekommende, og opgaverne passer til dine evner. Men da du nævner, at du for et par år siden var igennem en depression, ændrer stemningen sig.
Pludselig forsvinder vigtige opgaver, som du før har varetaget uden problemer, og ledere og kolleger begynder at tale til dig, som om du stadig er syg. Det er virkeligheden for alt for mange danskere med psykisk sygdom på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden.
Sammen står vi med en klar besked: Diskrimination på arbejdspladsen mod mennesker med en psykisk sygdom hører ingen steder hjemme. Det er derfor på høje tid, at der bliver taget et fælles ansvar for at gøre op med problemet.
Tavshed som overlevelsesstrategi
I en ny undersøgelse er danskere med en psykiatrisk diagnose blevet spurgt om de oplever diskrimination.
Seks ud af ti svarer desværre ja.
Næsten hver tredje svarer, at de oplever diskriminationen på arbejdspladsen, og dermed er arbejdsmarkedet det sted, hvor flest rammes. Det sker hyppigst ved, at relationen til kolleger og ledere ændrer sig, så snart diagnosen bliver kendt. Som en kvinde i undersøgelsen siger: ”Folk ser en som skrøbelig. På arbejdsmarkedet bliver arbejdsgiver bange for, at man ikke kan passe sit arbejde.”.
Diskriminationen handler sjældent om direkte afvisning eller udelukkelse, men viser sig i de små ting: mistede opgaver, lavere forventninger, skjulte blikke.
Det får 61 procent til at være tilbageholdende med at fortælle om deres psykiatriske diagnose. Fordi ærlighed kan koste dyrt. Som en 35-årig kvinde i undersøgelsen uddyber det: “Jeg har været tilbageholdende med at fortælle andre om min psykiatriske diagnose, fordi folk har en tendens til enten at tro, jeg er utilregnelig eller dum.”.
Fordomme spænder ben
Danske virksomheder råber lige nu på flere hænder. Alligevel holdes mennesker, som både kan og vil bidrage, ude på grund af fordomme. Det er et paradoks, som ingen har råd til. For arbejdspladsen betyder det tab af ressourcer, og for den enkelte betyder det tab af selvværd og at høre til i et arbejdsfællesskab.
Rummelighed og inklusion er begreber, der ofte står i virksomheders værdigrundlag.
Men når mennesker med en psykisk sygdom stadig frygter mistillid og tab af muligheder, forbliver de fine ord uden betydning. Inklusion skal ikke være et slogan. Det skal være en konkret praksis.
Og det kræver, at vi i fællesskab – som arbejdsgivere, lønmodtagere, fagbevægelse og civilsamfund – tager aktivt ansvar for at holde fokus på sagen, på den inkluderende arbejdspladskultur og på, at vi alle kan blive bedre til at vise rummelighed og forståelse i stedet for at lægge afstand og dømme folk ude.
Et fælles ansvar
Når så mange med psykiatriske diagnoser vælger at være tavse om deres sygdom, er det et tegn på, at fordomme stadig præger arbejdslivet for alt for mange.
Og det er ikke rimeligt, at ansvaret placeres hos den enkelte medarbejder.
Der er brug for, at vi som samfund tager fælles ansvar for at sikre åbenhed, fleksibilitet og psykologisk tryghed på danske arbejdspladser.
En vigtig del af indsatsen er oplysning og efteruddannelse til ledere og personaleansvarlige, så de har viden til at handle og skabe et trygt rum på arbejdspladsen. Det må aldrig være mangel på viden, der enten fører til mangel på handling eller forskelsbehandling uden samtykke.
Når kolleger oplever, at psykologisk tryghed er en del af arbejdskulturen, bliver det lettere at tale åbent, uden at nogen frygter at stå alene med opgaverne. Og når vi som fællesskab arbejder med at nedbryde fordomme, styrker vi både trivslen og sammenhængskraften på arbejdspladsen.
Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter sammen kan tage fat og skabe rammer, hvor åbenhed og forskellighed ikke straffes, men ses som en styrke. For et velfungerende arbejdsmarked kræver plads til alle. Også dem, der lever med en psykisk sygdom. Ingen skal holdes ude af arbejdsfællesskabet uanset hvad der står i deres sundhedsjournal.
Om undersøgelsen: Seks ud af ti med en psykiatrisk diagnose oplever forskelsbehandling
Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse stadig præger mødet med mennesker, der lever med psykisk sygdom.
Det sker i arbejdslivet, hvor nogle mister ansvar eller får andre opgaver, hvis de fortæller om deres diagnose, i mødet med jobcentre og ved jobsamtaler, hvor spørgsmål opleves som unødvendigt nærgående og ubehagelige og i sundhedsvæsenet, hvor mange føler sig overset eller ikke taget alvorligt, når de søger hjælp for fysiske symptomer.
- 31 % oplever diskrimination direkte på arbejdspladsen (fx mistet opgaver eller negativ forskelsbehandling).
- 22 % har mødt diskrimination i forbindelse med jobsøgning.
- Over 60 % skjuler deres psykiatriske diagnose på arbejdet – typisk af frygt for at blive opfattet som mindre kompetente eller utilregnelige.
- Paradoks: trods stort behov for arbejdskraft, oplever mange med psykiatriske diagnoser barrierer og negative reaktioner i jobprocesser.
Debatindlægget har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. september 2025. Forfattere:
- Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden, og
- Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
