Antallet af unge under 40 år der får tilkendt førtidspension er steget markant de seneste 10 år – fra knap 2.000 i 2013 til over 6.200 i 2023. Det betyder, at flere unge end nogensinde før står uden mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet.
Det har jeg talt med Altinget om.
For det er en udvikling, vi som samfund ikke kan være bekendt over for vores unge.
LÆS FH forslag om unge og førtidspension (PDF-fil)
Derfor foreslår FH en differentieret model for førtidspension til unge kombineret med en stærkere forebyggende indsats:
FHs forslag til en differentieret model for førtidspension for unge:
- Førtidspension uden genvurdering: Til unge, hvor funktions- og arbejdsevnen er nedsat til det ubetydelige fordi de har indgribende kognitive, fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, som betyder at det er åbenlyst, at de skal have tilkendt førtidspension.
- Førtidspension med genvurdering efter 5 år: Til unge hvor det vurderes at arbejdsevnen aktuelt er væsentlig nedsat, f.eks. på grund af svær psykisk sygdom, sociale problemer, misbrug og lignende, men hvor fokus i første omgang er behandling og stabilisering. Der skal efter maks. 5 år ske en genvurdering. Den unge skal i den 5-årige periode løbende og minimum hvert halve år, tilbydes IPS-lignende indsats rettet mod ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
- Udviklingsfleksjob: Til unge med væsentlig og varigt nedsat funktionsevne, hvor arbejdsevnen endnu ikke er fuldt afklaret. De tilknyttes en intensiv og koordineret indsats, hvor der både arbejdes på det rette match og støtte.
Samtidig skal vi investere i tidlige og tværgående indsatser, der kan give unge bedre muligheder for at få fodfæste i uddannelse eller arbejde.
Vi har som samfund et ansvar for at forebygge, at unge mister arbejdsevnen.
Det kræver målrettede og sammenhængende indsatser med fokus på arbejde og uddannelse, kombineret med en vedholdende og opsøgende indsats, så ingen unge overlades til sig selv.
FH’s forslag til at understøtte unges vej mod arbejde og uddannelse
- Tidlig indsats for unge og deres familier: Bare 7 timers beskæftigelse for forældrene har stor betydning for børnenes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Der bør tilbydes en samlet helhedsorienteret hjælp til hele familien
- De unge skal have en gennemgående kontaktperson: Skaber tillid og sikrer sammenhæng på tværs af sektorer. De unge skal mødes, hvor de er og hjælpen skal være vedholdende, fleksibel og aktiv.
- KUI-indsatsen skal også kunne hjælpe de unge der er mest syge, har sociale problemer, misbrug og som derfor er længst fra arbejdsmarkedet, så der sikres en sagsbehandler med den rette faglighed og kontinuitet
- Opfølgning på uddannelsesplaner: 20 procent af de 25-årige står i dag uden uddannelse – systematisk opfølgning er afgørende.
- IPS-indsats. Tværfaglig indsats med fælles økonomi og mål mellem beskæftigelse, sundhed og socialområdet.
- Ret til udviklingsfleksjob for borgere med begrænset arbejdsevne. Der skal arbejdes aktivt for at fastholde eller opnå arbejdsmarkedstilknytning.
- Fokus på fleksible uddannelsesveje og meningsfulde praktikforløb. Skal give meningsfulde udviklingsmuligheder og gøre op med krav om, at unge skal fremstå ”syge nok” for at få hjælp.
Unge vil gerne bidrage.
De skal ikke lades i stikken på passiv forsørgelse – de skal have hjælp til at finde vej tilbage til fællesskabet.
Hvis vi tør investere i de unge nu, er det både en gevinst for den enkelte, arbejdsmarkedet og vores velfærdssamfund
LÆS OGSÅ: FH pensionsudspil – Trygt. Retfærdigt. Ansvarligt
