Mange børn vokser op med store sociale belastninger som fattigdom, forældres sygdom, misbrug eller psykiske lidelser.
For disse børn kan det have store konsekvenser helt ind i voksenlivet, viser en nye analysen fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet, der bygger på registerdata for mere end 370.000 personer født mellem 1980 og 1987.
Læs også: Ungeløftet – ingen må stå uden en fremtid
Forskerne kan dokumentere, at halvdelen af de unge, der vokser op med betydelig social modgang, aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse.
Nøgletal
- 50 % af unge med høj social belastning i barndommen får ikke en ungdomsuddannelse.
- 64 % af de mest belastede unge uden ungdomsuddannelse er langvarigt på sociale ydelser som voksne.
- Blandt unge med samme belastninger, men som gennemfører en ungdomsuddannelse, falder andelen til 19 %.
- Undersøgelsen bygger på registerdata for ca. 370.000 personer født 1980-1987.
Og konsekvenserne stopper ikke her: Når den unge voksen bliver 30-35 år, er det hele 64 procent af denne gruppe, der har lange perioder på sociale ydelser som kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension.
Uddannelse gør en markant forskel
En ungdomsuddannelse kan til gengæld gøre en tydelig forskel – selv for de mest belastede unge.
Blandt unge, der vokser op med tilsvarende belastninger, men som formår at gennemføre en ungdomsuddannelse, er det kun 19 procent, der senere bliver afhængige af langvarig offentlig forsørgelse.
Læs også: Unge har brug for hjælp ikke førtidspension
”Vi kan se en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv,” siger Signe Kær Bennetsen, ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.
Tidlig indsats skal bryde den sociale arv
Forskerne peger på, at ungdomsuddannelse ikke bare er noget, der ”tilfældigvis” sker. Det kræver overskud i familien og hos den unge selv at vælge og gennemføre en uddannelse.
Manglende netværk, dårligere helbred eller psykiske problemer kan derfor også spille en stor rolle for, hvorfor netop disse unge risikerer at hænge fast på kanten af arbejdsmarkedet.
Analysen giver vigtig viden til lærere, vejledere, socialrådgivere og andre fagfolk, som ofte kender de unge og deres baggrund.
For netop en tidlig og målrettet indsats kan gøre en stor forskel for, om et barn med svære odds i barndommen ender med at få en uddannelse – og dermed bedre mulighed for at klare sig selv i voksenlivet.
FH vil styrke hjælpen til de udsatte unge
FH har tidligere peget på, at der er brug for at tænke nyt i indsatsen for de tusindvis af unge, der står uden uddannelse og job.
Med udspillet “Først og fremmest for de unge” foreslår FH otte konkrete initiativer, der skal give bedre støtte til netop de unge, som risikerer at blive hængende på kanten af arbejdsmarkedet.
Blandt forslagene er bedre brobygning mellem grundskole, erhvervsuddannelser og jobcentre, mere målrettet vejledning, styrket mentorordning og en samlet indsats, der både hjælper unge med sociale problemer og manglende faglige kompetencer.
Målet er klart: Ingen unge skal overlades til sig selv – alle skal have en reel chance for at få uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet.
Om analysen
Ved hjælp en statistisk model blev alle børn inddelt i fem grupper baseret på , hvor mange og hvilke typer belastninger, de er vokset op med i alderen fra 0-16 år. Typen af belastninger samt mængden af de samlede belastninger afgjorde hvilken gruppe børnene blev placeret i:
- Lav belastning: 49% oplevede få eller ingen belastninger gennem barndommen.
- Materielle afsavn i tidlig barndom: 20 % oplevede materielle afsavn indtil 5-årsalderen – f.eks. relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed.
- Vedvarende materielle afsavn: 20 % oplevede materielle afsavn gennem hele barndommen.
- Tab eller risiko for tab: 7 % oplevede alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i den nære familie (søskende eller forældre).
- Høj belastning: 3 % oplevede et højt og stigende antal af alle tre typer af belastninger gennem hele barndommen.
Kilde: Rockwoolfonden
