I sidste uge fremlagde EU-Kommissionen sit årlige arbejdsprogram for Europa Parlamentet. Arbejdsprogrammet indeholder EU-Kommissionens politiske prioriteringer for 2025.
Arbejdsprogrammet har mødt stor kritik fra flere EU-politikere. Kritikken går på at det altoverskyggende fokus er på at sikre og styrke EU’s konkurrenceevne, men at lønmodtagernes vilkår og rettigheder udebliver.
I onsdags var arbejdsprogrammet på dagsordenen for Europa-Parlamentets Beskæftigelses- og Sociale Udvalg (EMPL) møde, hvor både Roxana Mînzatu, Kommissionens administrerende vicepræsident for sociale rettigheder, færdigheder, kvalitetsjob og forberedelse, samt Mario Nava, generaldirektør for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion, deltog.
Fattigdom og social ekslusion
Begge blev de mødt af et kritisk udvalg, der oplever, at Kommissionen ikke tager hånd om EU’s sociale forpligtelser.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at der i 2023 store udfordringer med europæere, der oplevede fattigdom eller social eksklusion.
Dette trods rekordlav arbejdsløshed, ifølge tal fra Navas eget oplæg på mødet.
På udvalgsmødet fremlagde Mînzatu Kommissionens intentioner på det sociale område.
Hun understregede at, “Konkurrenceevne, kvalitetsjob og en stærk europæisk socialmodel forbliver sammen og sammenkoblet. Det er absolut essentielt for vores arbejde.” (red. oversat)
Konkurrenceevne overskygger de sociale hensyn
Franske Leila Chaibi, medlem af venstrefløjsgruppen, The Left, stillede sig særligt kritisk over for programmet: “Hvis man ser på arbejdsprogrammet, nævner I konkurrenceevne mange gange, men I nævner kun ordet lønmodtager én gang” (red. oversat).
Mînzatu forsikrede udvalget om at kvalitetsjobs og en kvalificeret arbejdsstyrke er
nøgleforudsætninger, når kommissionen arbejder med konkurrenceevne med ordene, ”Det er ikke konkurrenceevne for en hver pris. Det er konkurrencedygtighed, der opløfter folk. Det er det budskab, vi bliver ved med at sende jer (Europa-Parlamentet).” (red. Oversat).
Udtalelsen blev mødt af skepsis af udvalget, hvor flere påpegede,at arbejdstagernes interesser ikke er en del af de lovgivende initiativer, men kun har karakter af planer og strategier, der ikke er blevet fremlagt endnu.
Tyske Dennis Radtke, medlem af den konservative gruppe (EPP), var positiv over prioriteringen af mobilitet i det interne marked, og fokusset på skabelsen af nødvendige jobs. Samtidig kritiserede han manglen på lovgivende tiltag, og udtalte: ”Klare, bindende regler er påkrævet, hvis vi skal opfylde vores forpligtigelse til at forblive konkurrencedygtige i et socialt inspireret Europa.” (red. Oversat).
Offentlige udbud kan forene konkurrenceevne og kvalitetsjob
Danske Per Clausen (Enhedslisten), medlem af venstrefløjsgruppen, The Left, deltog også ved udvalgsmødet og i debatten.
‘Clausen stemmede i kritikkoret, og kritiserede arbejdsprogrammet og her især konkurrencekompasset forfraværet af lønvilkår, samtidig med at lempe og simplificere regler, der beskytter lønmodtagere.
Clausen påpegede at offentlige udbud er et helt ideelt område at sikre overenskomstdækkende jobs, der sikrer lønvilkår, men det er ikke en del af kommissionens initiativ på området,
”Nu snakker man om simplificering også på det område (offentlige udbud), og man snakker om, at man vil stille de europæiske virksomheder bedre i konkurrencen, men det kan man jo netop gøre ved at stille nogle krav til løn og arbejdsvilkår.”
Mario Nava erklærede sig enig i, at de offentlige udbud er et vigtigt område at kigge på, når man vil sikre kvalitetsjobs (Quality of Jobs), og at han så frem til at påbegynde arbejdet med evalueringen af udbudsdirektivet, som også er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2025.
