For nylig udkom Europa-Kommissionen med sit konkurrenceevne kompas, som er et katalog over kommende initiativer, der skal få gang i væksten, produktiviteten og konkurrenceevnen i EU.
”Europa har alt det hvad der skal til, for at vinde ræset mod toppen. Men samtidig er vi nødt til at fikse vores svagheder for at genopnå konkurrenceevnen” (red. oversat). Sådan lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, da kompasset blev præsenteret.
Kompasset kommer oven på flere års faldende konkurrenceevne i EU sammenlignet med USA og Kina. I flere år er EU’s andel af verdenshandlen gået den gale vej med et markant dyk oven på Coronakrisen. Det er blevet en af de helt store udfordringer, som man ønsker at løse de kommende år.
Nu er Kommissionens bud på en løsning kommet i form af konkurrenceevne kompasset. Det har til formål at styrke EU på tre hovedområder – Innovation, dekarbonisering og sikkerhed.
Kompasset sætter kursen for at nå frem til de tre mål ved at pege på konkrete indsatser inden for fem søjler:
De fem søjler
- Forenkling af regler og administrative byrder for virksomheder
- Sænkning af hindringer inden for EU’s indre marked
- Øget adgang til finansiering
- Forbedre færdigheder, kompetencer og kvaliteten af jobs
- Bedre koordinering af politikker i EU og på lande plan
Samlet skal tiltagene gøre det nemmere at drive virksomhed i EU, sikre forsyningskæderne og gøre EU til et sted, hvor teknologisk og grøn innovation kan trives.
Pas på, at regelforenkling ikke ender med at rime på deregulering
Et af kompassets helt store fokuspunkter er at forenkle regler i EU og sænke den administrative byrde for virksomheder. Konkret er målet en reduktion af krav om indrapportering for alle virksomheder på mindst 25% – og for små og mellemstore virksomheder er det mindst 35%.
Forenklingen af regler skal gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed i EU. Fra FH’s side ser man vigtigheden af at sikre konkurrenceevnen. Men det er vigtigt at sikre, at regelforenklingen ikke munder ud i deregulering af forholdene for de europæiske lønmodtagere.
FH-næstformand, Flemming Grønsund understreger: ”Vi skal sikre, at det nødvendige fokus på konkurrenceevne ikke sker på bekostning af lønmodtagernes sundhed og sikkerhed eller deres faglige rettigheder”.
Færdigheder og kompetencer er en af nøglerne til et EU i vækst
Samtidig omhandler en af de fem søjler øget investering i og anerkendelse af kompetencer i arbejdsstyrken. Kompasset lægger op til investeringer i uddannelse, samt efter- og videreuddannelse som skal gøre det nemmere at rykke mellem arbejdspladser og brancher. Herunder også en strategi for uddannelse af faglærte.
Flemming Grønsund udtaler: ”Kompasset indeholder initiativer, som vi i fagbevægelsen mener er vigtige. Det drejer sig blandt andet om flere faglærte, livslang læring for at sikre de rette kompetencer samt investeringer i forskning og ny teknologi”.
Til arbejdet med at sikre de rette kompetencer og færdigheder på det europæiske arbejdsmarked lægges der i kompasset op til dialog mellem arbejdsmarkedets parter.
Flere offentlige udbud inden for EU
Et andet væsentligt initiativ drejer sig om revisionen af EU’s regler for offentligt udbud. Offentligt udbud står i dag for 14% af det samlet BNP i EU.
I det seneste år været en række historier om skattekroner, der er gået til social dumping og arbejdskriminalitet, herunder gennem udbud. Derfor er det vigtigt, at der også medfølger arbejdsklausuler og sociale krav, når EU skal ændre i udbudsdirektivet. Det savner FH i kompasset.
Flemming Grønsund udtaler: ”Revisionen af udbudsdirektivet må ikke kun handle om Det Indre Marked, men bør i lige så høj grad handle om hvordan offentlige indkøb kan bruges bedre til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, samt gøre op med virksomhedsmodeller, der er baseret på social dumping og arbejdskriminalitet”.
Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse
