En af de helt store udfordringer i EU er manglen på både faglærte, sundheds- og plejepersonale samt uddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM-uddannelserne).
Det går ud over EU’s konkurrenceevne og truer sundheden og omsorgen.
Det er en udfordring vi også kender herhjemme i Danmark, hvor regeringen i efteråret fremlagde en stor reformplan for uddannelserne. Ligesom den i begyndelsen af 2024 indgik en aftale om rekruttering af mere udenlandsk arbejdskraft i ældre- og sundhedssektoren.
Mangler 1,2 mio på sundhedsområdet
Under en debat i Europa-Parlamentet i sidste uge i Strasbourg understregede Kommissionens Næstformand, Roxana Mînzatu, problemets omfang indenfor sundhedsområdet, at der i dag mangler 1,2 millioner læger, sygeplejersker og jordemødre.
Det kan mærkes på arbejdsmiljøet, lød det fra Næstformanden: ”Det er en ond cirkel, hvor mangel fører til øget arbejdspres, hvilket får interessen for disse karrierer til at falde, hvilket forværrer manglen”.
Tal fra 2023 viser alvoren.
61% af sygeplejerskerne, 55% af plejepersonalet og 43% af lægerne oplever et højt arbejdspres, hvilket er markant højere end EU-gennemsnittet på 30%.
Mînzatu fremhævede i samme ombæring de områder, som EU bør fokusere på:
”Opkvalificering og omskoling er en nødvendighed, også for plejesektoren. Om under en måned vil vi præsentere vores Færdighedsunion. Og vi er nødt til at forbedre arbejdsvilkår, hvis vi vil gøre sundhedsprofessionen mere attraktiv.
Endeligt bør vi understøtte rekruttering talent fra lande uden for Den Europæiske Union ved at bygge videre på de eksisterende talentpartnerskaber og den kommende EU-talentpulje” lød det fra Næstformanden.
Arbejdskraft fra tredjelande
I salen var der bred enighed om problemet: “Det handler om liv og død,” som finske Maria Ohisalo, fra De Grønne, udtrykte det. Men når det gjaldt løsninger, som rekrutteringen af sundheds- og plejepersonale fra lande uden for EU stoppede enigheden.
Tyske Dennis Radtke fra den konservative gruppe (EPP) argumenterede for, at EU bør lave fælles standarder, så kvalificeret arbejdskraft kan få lettere adgang til det europæiske jobmarked.
Men til det advarede danske Marianne Vind fra den socialdemokratiske gruppe (S&D) om de arbejdsforhold, som udenlandske arbejdstagere møder i Europa – et problem, der ikke kun går ud over de udenlandske lønmodtagere:
”Social dumping underminerer ikke bare vilkårene for lønmodtagerne, men er også med til at skabe ulige konkurrence for de virksomheder, der ansætter på overenskomst, overholder arbejdsmiljø og betaler deres skat.
Hvis EU virkelig vil gøre noget ved manglen på arbejdskraft i EU, skal man for alvor investere i mennesker, i uddannelse og et godt arbejdsmiljø. For tyr vi til de hurtige løsninger, så taber vi alle på det”.
Ingen konkurrence uden kompetencer
En anden udfordring er hvordan erhvervsuddannelser fremmes i en tid med store forandringer på arbejdsmarkedet. Teknologiske fremskridt, digitalisering, den grønne omstilling og en aldrende befolkning stiller nemlig nye krav til lønmodtagerne, og det kræver udvikling af færdigheder og kompetencer.
Spørgsmålet skal blandt andet ses i lyset af kommissionens konkurrencekompas, som FH dækkede i sidste uge (link til nyhed).
Kommissionens Næstformand, Roxana Mînzatus, understregede:”At lukke færdighedsgabet er en basal forudsætning for at øge konkurrenceevnen”. I den sammenhæng løftede Næstformanden sløret for den kommende Færdighedsunion (Union of Skills), der vil bestå af fire søjler:
”For det første, opbygning af færdigheder gennem stærkere uddannelsesgrundlag og erhvervsuddannelsessystemer. For det andet, opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken med en inkluderende tilgang til livslang læring.
For det tredje, at lade færdigheder cirkulere gennem fri bevægelighed for studerende og arbejdere på tværs af Den Europæiske Union, så det indre markeds fulde potentiale udnyttes. Og for det fjerde, at tiltrække, udvikle og fastholde talent i Europa.”
Erhvervsuddannelser mangler resurser
En af årsagerne til manglen på faglærte i Europa skyldes, at erhvervsuddannelserne i flere EU-lande mangler tilstrækkelig finansiering til at gøre dem attraktive på lige fod med de akademiske uddannelser.
Hollandske Birgitte van den Berg fra den liberale gruppe (Renew) udtalte:
”Vi er nødt til at være mere bevidste om, at der er vores faglærte, som bærer vores samfund”. Og fortsatte med en opfordring til, at vi skal gøre op med ideen om lavere og højere uddannelser.
