I Bruxelles er der ved at blive gjort status over den danske formandskabsperiode på beskæftigelsesområdet, mens Cypern gør klar til at tage over i Rådet.
På beskæftigelsesområdet gik Danmark ind til opgaven med en dagsorden, der koblede et stærkt arbejdsmarked til både konkurrenceevne, fair mobilitet, bedre arbejdsmiljø og en tættere social dialog i EU-samarbejdet. Når et land har formandskabet, er det sjældent, at alt bliver afgjort, men der kan gøres fremskridt, bygges kompromiser og holdes pres på de sager, hvor lønmodtagerhensyn ellers let drukner.
Det Danmark fik skubbet frem
Lige inden europaminister Marie Bjerre gik ind til sit sidste store rådsmøde tirsdag, satte hun ord på resultaterne af det danske formandskab: “Jeg er stolt af alle de politiske aftaler vi har lavet under vores formandskab og vores bidrag til at gøre Europa stærkere.”
På FH’s område har det særligt været praktikdirektivet, hvor ambitionen er at sikre bedre vilkår for praktikanter og sætte en stopper for falske praktikforløb.
I den danske periode blev de såkaldte trilogforhandlinger om praktikdirektivet igangsat, men det bliver Cypern som må afslutte forhandlingerne før vi ved om det lykkedes at skabe bedre vilkår for unge i praktik.
På arbejdsmiljøområdet var revisionen af reglerne om kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen en af de tungeste dagsordener.
Her gik de europæiske beskæftigelsesministre sammen om en fælles position i december 2025. Men igen bliver det Cypern der tager over i forhandlingerne, så resultatet kender vi først i løbet af 2026.
Der er ikke bare “bløde” overskrifter, Formandskabet leverede også et første udkast til de forhandlinger, der skal føres i Rådet om EU’s kommende flerårige budget, hvor der er lagt op til en klar øremærkning af socialmidler og krav til sociale betingelser.
Cypern tager over
Med Danmark ved vejs ende overtager Cypern nu formandskabet i Rådet og fortsætter de igangværende processer. På deres dagsorden står blandt andet en EU-anti-fattigdomsstrategi, en ny mobilitetspakke for arbejdskraft på tværs af grænser og arbejdet med en strategi for betalelige boliger.
For lønmodtagerne bliver den afgørende test derfor, om tempoet kan fastholdes på de konkrete lovforslag, så ambitionerne om social dialog og en styrkelse af rettigheder for arbejdstagerne ikke kun nævnes i et program, men også omsættes til handling.
Program for cypriotisk formandskab
Det cypriotiske EU-formandskab vil have fokus på at styrke retsstaten, EU’s værdier og Unionens globale rolle. Udvidelse af EU og forberedelse af institutioner og budget på nye medlemslande er centrale prioriteter. Der lægges vægt på økonomisk og territorial samhørighed samt et ambitiøst flerårigt EU-budget efter 2027.
Formandskabet vil arbejde for mindre bureaukrati og bedre rammer for virksomheder og borgere. Samtidig prioriteres bæredygtig maritim politik og stabilitet i EU’s nærområder, især Middelhavet. Her er de vigtigste punkter:
- Styrkelse af retsstaten og EU’s grundlæggende værdier
Fokus på demokrati, menneskerettigheder, lighed og respekt for retsstatsprincipperne.
- Fremme af EU-udvidelsen
Aktiv støtte til kandidatlande, især Vestbalkan og de østlige partnerlande, baseret på merit og reformfremskridt.
- Forberedelse af EU på fremtidig udvidelse
Arbejde med interne reformer af EU’s politikker, budget og institutioner, så Unionen er klar til flere medlemslande.
- Styrkelse af relationerne til Storbritannien
Videreudvikling af samarbejdet inden for rammerne af de eksisterende aftaler.
- Tættere samarbejde med EFTA-lande og mikro-stater
Fokus på relationerne til bl.a. Norge, Schweiz, Island samt Andorra, San Marino og Monaco.
- Forhandlinger om EU’s flerårige budget efter 2027
Prioritering af et budget, der understøtter konkurrenceevne, bæredygtighed, samhørighed og strategisk autonomi.
- Økonomisk, social og territorial samhørighed
Reduktion af regionale forskelle og styrkelse af vækst gennem partnerskabs- og samhørighedspolitikker.
- Forenkling og mindre administrativ byrde
Reduktion af bureaukrati for virksomheder og borgere, især for SMV’er og landbrugssektoren.
- Integreret maritim politik og blå økonomi
Fokus på havmiljø, bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og investeringer i den blå økonomi.
- Styrkelse af EU’s globale rolle
Udbygning af strategiske partnerskaber, især i Middelhavsregionen, og fremme af stabilitet, fred og multilateralt samarbejde.
