Ledigheden i EU har i gennemsnit været faldende de sidste par år. Flere og flere kommer i arbejde, og væksten stiger.

Dette er dog især gældende for nogle enkelte EU-lande, som i særdeleshed har haft et fald i ledighed.

Fra høj arbejdsløshed til tydelig fremgang

Grækenland og Spanien har gennem flere år haft den uheldige førsteplads for højest ledighedsprocent i EU.

Blandt de lande der typisk også har trukket EU’s ledighedsgennemsnit op, er Italien og, i de seneste par år, Estland.

De nyeste ledighedstal viser dog et klart mønster.

De selv samme lande er i udvikling. Hvis denne fortsætter vil de snart komme ned på et niveau af ledighed, der matcher gennemsnittet i EU.

Landene er klart en del af drivkraften bag EU’s faldende ledighedsprocent.

Landenes fald i ledighedsprocent 2022-2026

  • EU: -0,6 pct.
  • Grækenland: -5,4 pct.
  • Spanien: -3,5 pct.
  • Italien: -3,5 pct.
  • Estland: -1,3 pct.
Dyk ned i statistikken her

Især Spanien og Grækenland har haft et stort fald i ledighed siden 2022. De to lande har også begge en vækstrate over EU-gennemsnittet.

Problemet i Norden

Kun et ud af de tre lande har formået at komme på den anden side af EU-gennemsnittet. Italien er det eneste af landene, der er gået fra at hive ledighedsgennemsnittet op, til ned.

Det vil sige, at der stadig er et stykke at gå for de andre tre lande. Grækenland, Spanien og Estland er dog det tætteste de har været på den gennemsnittet længe.

Samtidig ses det også, at Danmark og resten af norden har den modsatte udvikling. Her har ledigheden været svagt stigende siden 2022.

Det samme gælder for Tyskland og til dels Frankrig, som enten har stigning eller næsten ingen udvikling. De seneste tal viser, at Finland og Spanien nu deler en førsteplads som de lande med højest ledighed i EU.

EU har flere tiltag, der skal bringe den europæiske ledighedsprocent ned, bl.a. for unge og langtidsledige.