Offentlige myndigheder må stille lønningskrav til arbejdstagerne i de virksomheder de bestiller service af. Dette fastslår EU-domstolen i spansk sag. For danske myndigheder viser sagen, at det er muligt at bruge sociale kriterier i udbud, fx højere løn eller kollektive aftaler, uden at det strider mod EU-retten.
Kommunen prioriterede arbejdstagernes lønniveau
I den spanske kommune Ortuella har brancheorganisationen for pleje- og omsorgsvirksomheder (ASTE) klaget over et offentligt udbud om levering af hjemmehjælp. Klagen drejede sig om et tildelingskriterium i udbuddet.
Her havde kommunen besluttet, at virksomheder ville få en højere chance for at vinde udbuddet, hvis de tilbød medarbejderne en lønstigning. Lønstigningen her, lå ud over den relevante overenskomst på området. Myndighederne begrundede, at en højere løn kunne øge kvaliteten, kontinuiteten og tilgængeligheden af hjemmehjælpen.
Spørgsmålet var, om arbejdstagernes lønniveau, var et sagligt grundlag at basere beslutningen om hvilken virksomhed, der skulle vinde udbuddet.
EU-Domstolen fastslog, at kriteriet var lovligt. Det krænker ikke retten til kollektive forhandlinger, og det er tilladt, at en tilbudsgiver:
- Efter forhandlinger med lønmodtagerrepræsentanterne præciserer, hvilke lønelementer lønstigningen vedrører.
- Bestræber sig på at indgå en kollektiv overenskomst på disse vilkår, for de ansatte, der udfører kontrakten.
Domstolen understregede, at offentlige myndigheder kan fastsætte kriterier, der fremmer eller tilskynder til kollektive forhandlinger.
Spanien har her vist, hvordan man i udbud kan belønne virksomheder, der tilbyder bedre løn- og arbejdsvilkår, og ikke kun vælge den billigste løsning.
Dyk ned i EU-domstolens afgørelse her: Cases – InfoCuria – Court of Justice of the European Union