Kunstig intelligens vil forandre det danske arbejdsmarked de kommende år og årtier. Det slår en ny stor analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fast, som offentliggøres i anledning af Lønmodtagernes Topmøde 2024.
Men modsat forudsigelserne fra dele af debatten om kunstig intelligens, peger den nye analyse på, at udviklingen forventes at ske gradvist – i takt med at de nye teknologier modnes og bliver rentable – og at det vil være relativt få jobtyper, hvor kunstig intelligens helt kan erstatte arbejdskraften.
Læs analyse: Kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked
Derimod forventes kunstig intelligens og automatisering at påvirke en bred gruppe lønmodtagere på tværs af brancher, hvorimod automatiseringsbølger historisk primært har påvirket manuelle jobfunktioner.
Danmark står stærkt – men omstillingsparathed kræver tryghed
Analysen peger samtidig på, at det danske arbejdsmarked er fleksibelt og har en række styrkepositioner, som gør det sandsynligt, at Danmark i særlig grad kan høste gevinsterne ved kunstig intelligens med højere produktivitet og bedre arbejdspladser som følge.
“Analysen viser, at vi er godt rustet til fremtiden. Men vi skal styrke den danske model ved at sørge for, at lønmodtagerne har mulighed for at opkvalificere sig og samtidig sikre økonomisk tryghed.
Det kræver, at vi investerer massivt i uddannelse, og at lønmodtagerne får indflydelse på udvikling og implementering af AI på deres arbejdspladser. Det er det, vinderopskriften på et arbejdsmarked under omstilling består af”, siger Morten Skov Christiansen, formand for FH.
Et arbejdsmarked i forandring kræver efteruddannelse og opkvalificering
Analysen understreger samtidig, at imens kunstig intelligens forventes at påvirke lønmodtagerne på tværs af hele arbejdsmarkedet, så er vores uddannelsessystem i meget høj grad indrettet til, at vi uddanner os tidligt i livet.
Videre- og efteruddannelsesaktiviteten udgør en forsvindende lille del af de samlede offentlige uddannelsesinvesteringer – i gennemsnit én arbejdsdag om året fra vi er fyldt 30 år.
“Mange arbejdspladser kommer forhåbentlig til at investere i ny teknologi og nye digitale hjælpemidler. Jeg tror helt og fast på, at det kan skabe flere job, end der forsvinder.
Men det kræver, at arbejdspladser og politikere investerer målrettet i løbende opkvalificering og uddannelse, så vi kan høste både produktivitetsgevinster og konkurrencefordele.
Særligt er der behov for en indsats målrettet de lønmodtagere, som har gået kortest tid i skole, så alle får glæde af de nye teknologier”, siger Morten Skov Christiansen.
For at sikre, at kunstig intelligens bliver en fordel for alle på arbejdsmarkedet, er det essentielt, at lønmodtagerne får reel indflydelse på, hvordan teknologien udvikles og implementeres på deres arbejdspladser. Indflydelse sikrer, at AI bliver en løsning, der gavner både arbejdspladser og deres ansatte, og at teknologiske fremskridt ikke kun kommer nogle få til gode.
“De medarbejdere, der får indflydelse på udviklingen af ny teknologi, tager også ansvar for, hvordan teknologien anvendes. Det er gennem dette nære samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, at vi kan sikre, at AI bliver brugt til at skabe bedre arbejdspladser og øge produktiviteten, uden at nogen bliver efterladt,” siger Morten Skov Christiansen.
Kunstig intelligens kan føre til større økonomisk ulighed
Analysen viser også, at der er risiko for, at udbredelsen af kunstig intelligens kan øge den økonomiske ulighed.
Både fordi ny teknologi forventes at ramme forskellige grupper på arbejdsmarkedet forskelligt, og fordi vi tidligere har set koncentration af profit, hvis enkelte store virksomheder får lov til at dominere.
I Danmark er indkomstuligheden steget betydeligt de seneste tre årtier, og de seneste ti år kan udviklingen især henføres til indkomst fra aktier og kapitalindkomst.
“Det er helt afgørende at kunstig intelligens ikke forstærker økonomisk eller social ulighed. Den værdi kunstig intelligens kan være med til at skabe, skal komme hele samfundet til gavn, og ikke koncentreres i ganske få virksomheder, siger Morten Skov Christiansen.
LÆS ANALYSE: Kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked
