Regeringen og KL har i dag præsenteret en ny økonomiaftale for kommunerne.
Det er rigtig positivt, at regeringen endelig anerkender de udfordringer, der i for mange år har presset kommunernes budgetter.
Det er nemlig gået ud over den generelle velfærd. Derfor er vi i FH rigtig glade for, at en del af råderummet netop bruges på velfærd.
Vi er enige med KL, når de kalder den nye økonomiaftale ”et sporskifte” og kommer ind på et hovedspor, hvorfra vi kan begynde at investere i vores velfærd.
Stigende udgifterne til det specialiserede socialområde
Det drejer sig om udgifter til børn, unge og voksne, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Hvis jeg skal sætte lidt tal på, så betyder det, at udgifterne i 2025 kan stige med omkring 1,5 mia. kr. Derudover omkring 1 mia. kr. på at følge med demografien.
Et løft på over 3 mia. kr. gør det derfor muligt at investere i andre områder også.
Det handler dog ikke kun om økonomi
Det handler også om at bruge ressourcerne rigtigt.
Regeringens ambitioner om at nedbringe de administrative udgifter i kommunerne – og nu også 1.000 administrative årsværk i staten – skal selvfølgelig ses i det lys.
Men det er vigtigt, at det sker på en klog måde, hvor vi sørger for at de rette medarbejdere løser de administrative opgaver, og at vi samtidig frisætter, forenkler – og at der sker et reelt bortfald af opgaver.
Ellers ender besparelserne med at lægge de administrative opgaver ud på færre skuldre eller til andre faggrupper.
Anlægsrammen har været lav de seneste år, og er i år kun øget med de 600 mio. kr., der tidligere er afsat til at udvide botilbudskapaciteten.
Det er en udfordring, at anlægsrammen ikke er hævet mere.
Der er et stort behov for at komme i gang med den grønne omstilling og renovering af en aldrende bygningsmasse.
