Bruttoledigheden er steget med 8.400 fuldtidspersoner over det seneste år og bruttoledighedsprocenten er steget med 0,2 pct.-point i samme periode.

Bruttoledigheden er fortsat under niveauet fra før corona-pandemien.

Stigningen i ledigheden i oktober skyldes 600 flere dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt med 100.

Det fortsætter tendensen over det seneste år.

Siden oktober 2022 er dagpengemodtagere således steget med 10.400 fuldtidspersoner, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med ca. 2.000.

Ledigheden blandt medlemmerne i FH’s a-kasser (forsikringsaktive) steg med 200 fuldtidspersoner (egen sammenkædning af a-kasser samt egen sæsonkorrektion).

Set over det seneste år er bruttoledigheden i FH’s a-kasser steget med 4.800 fuldtidspersoner

Ledigheden steg for både mænd og kvinder med hhv. 200 og 300 fuldtidspersoner.

Fordelt efter alder var det de 30-39-årige, der med en stigning på 300 fuldtidspersoner stod for den største stigning i antal ledige fra september til oktober.