Udlændinge kan uden arbejdstilladelse arbejde i Danmark i op til tre måneder om året. Det er konsekvensen af en ny bekendtgørelsesændring, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) forventes at gennemføre inden længe.
LÆS OGSÅ: Karsten Hønge: Minister tillader social dumping ad bagdøren
Det betyder, at det bliver muligt for en dansk virksomhed at få udenlandske medarbejdere fra en udenlandsk koncernforbundet virksomhed til at arbejde i Danmark i en længere periode på vilkår, som er langt under almindelige danske standarder.
Vi er meget bekymrede over denne markante lempelse, der betyder, at udlændinge kan komme hertil og arbejde på dårlige løn- og arbejdsvilkår!
“Vi er meget bekymrede over denne markante lempelse, der betyder, at udlændinge kan komme hertil og arbejde på dårlige løn- og arbejdsvilkår. Det åbner for social dumping og underbetaling, som i forvejen er et omfattende problem på visse områder.
Her tænker jeg f.eks. på byggeri og transport, hvor vi desværre ved, at problemet har slået dybe rødder, og hvor jeg bliver bekymret for, hvad ændringen vil betyde for udviklingen”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund.
Ingen kontrol med ny ordning
Forslaget betyder, at udlændinge fra lande uden for EU/EØS fremover kan arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse i 15 arbejdsdage to gange hvert halve år. Det svarer til tre måneder om året, da 15 arbejdsdage er lig med tre ugers ophold hver gang.
Da der ikke er krav om arbejdstilladelse og sædvanlige løn- og arbejdsforhold åbner det for, at man som virksomhed kan få udført arbejde på løn- og arbejdsvilkår, der ligger under danske standarder
Målet med bekendtgørelsesændringen er, at det skal være smidigere for store virksomheder at hente specialiserede medarbejdere ind for en kortere periode, men med ændringen risikeres det, at virksomheder udnytter de nye rammer til at presse vilkårene på en måde, der er helt uforlignelige med normerne på det danske arbejdsmarked.
“Vi forstår godt, at det skal være nemt for internationale virksomheder med særlige behov at hente specialiseret arbejdskraft ind for en kortere periode uden for meget bureaukrati. Det giver mening. Vi står til gengæld uforstående over for, at man lægger op til så vidtgående en lempelse, og at der ikke er planlagt nogen kontrol”, siger Nanna Højlund.
Gennemføres uden demokratisk proces
Udlændinge- og integrationsministeren har lovhjemmel til at foretage ændringer i udlændingebekendtgørelsen og kan derfor gennemføre lempelsen uden lovændring – og dermed uden om Folketinget.
“Det er bekymrende, at ministeren vælger at gennemføre så vidtgående en lempelse administrativt. Som jeg ser det, er ændringer af dette omfang ikke intentionen bag loven, så ministeren overholder måske lovens bogstav, men ikke dens ånd. Derfor er jeg også glad for, at flere folketingspolitikere stiller spørgsmålstegn ved processen og ønsker ændringen behandlet i Folketingssalen”, siger Nanna Højlund.
