Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad har den 8. marts i et svar til Folketinget slået fast, at han bakker op om, hvordan Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vurderer, hvad der er ”sædvanlig” løn i Danmark.
Det er dybt problematisk.
Baggrunden er, at SIRI som myndighed har ansvaret for at sikre, at udlændinge fra lande uden for Europa arbejder i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det er efter udlændingeloven en betingelse for, at styrelsen kan udstede arbejds- og opholdstilladelse.
For at kunne vurdere, om lønnen er sædvanlig, har styrelsen fastlagt en praksis – vel at mærke uden om Folketinget. Efter styrelsens praksis er lønnen ”sædvanlig”, hvis den er på niveau med den fjerdedel af lønmodtagerne, der er lavest lønnede inden for en given arbejdsfunktion. Det kalder man for ’den nedre kvartil’.
Fører til løndumping
Det er helt sort. Den nedre kvartil er jo per definition usædvanlig lavt lønnet. Men sådan ser hverken styrelsen eller ministeren altså på det.
Det er et kæmpe problem for det danske arbejdsmarked. For det første stiller det de udenlandske arbejdstagere ringere end de danske kollegaer. For det andet risikerer styrelsens praksis at trække lønningerne for danske lønmodtagere nedad, og derved får det negativ betydning for hele løndannelsen.
Jeg mener, det er en besynderlig og forkert fortolkning af bestemmelserne om sædvanlig løn, og det er helt uacceptabelt, at udlændinge fra tredjelande systematisk kan tildeles en lavere løn helt uden saglig begrundelse.
Det er et stort problem i dag, og det bliver kun større, når regeringen 1. april sænker beløbsgrænsen fra en årsløn på 465.000 til 375.000 kr. Det vil betyde, at langt flere vil få adgang til det danske arbejdsmarked, og med den nuværende praksis kan hver enkelt af dem komme til at sænke gennemsnitslønnen.
For det er jo et selvforstærkende problem. Hver gang man ansætter en medarbejder til mindre end gennemsnitslønnen, vil det jo trække gennemsnitslønnen ned. Dermed kan man ansætte den næste lidt billigere, og så videre. Samtidig med, at man over for danske ansatte kan lønforhandle ud fra en lavere gennemsnitsløn. Det kan få enorme konsekvenser.
Selvfølgelig skal SIRI bruge gennemsnitslønnen som rettesnor for, hvad der er sædvanlig løn. Det burde ærlig talt give sig selv, at det er det sædvanlige. Gennemsnittet af lønningerne inden for en stillingskategori må være det mest korrekte udgangspunkt.
Plads til undtagelser
Jeg anerkender, at der kan være forhold, der betyder, at virksomheden skal have mulighed for at fravige gennemsnitslønnen. Det kan fx være, hvis der er tale om helt uerfarne medarbejdere, eller hvis jobbet består af helt simple arbejdsfunktioner.
I de situationer skal virksomheden have mulighed for at fravige gennemsnitslønnen ud fra et ’følg-eller-forklar’ princip. Hvis SIRI er i tvivl, kan de altid vælge at sende sagen i høring i de regionale arbejdsmarkedsråd, som det allerede sker i dag.
Jeg opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at få rettet op for denne systematiske og fejlagtige praksis for vurdering af sædvanlig løn. Det er en administrativ praksis, der ikke er hjemlet i lovgivningen, altså en praksis som ministeren kan ændre. Hvis ministeren reelt ønsker, at udenlandske arbejdstagere reelt skal sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår, er dette et helt nødvendigt skridt.