Politiken bragte d. 2. januar et indlæg fra en EU-studerende Gustavo Segat (GS), som gav udtryk for, at EU-studerende opfattes som andenrangsborgere.
På den baggrund foreslog GS, at man fjerner kravet om, at EU-studerende skal arbejde 10-12 timer om ugen for at kunne modtage SU i Danmark.
For at tage det sidste først, så må jeg klart sige, at det ikke giver mening at fritage EU-studerende fra arbejdskravet.
EU-studerendes berettigelse til at modtage dansk SU bygger netop på, at de kan få status som vandrende arbejdstagere. Så uden arbejde er der ikke et grundlag for, at de kan få adgang til SU i Danmark.
Den virkelige udfordring er den, at EU-studerende alt for ofte misbruges som billig arbejdskraft, som medfører social dumping på det danske arbejdsmarked.
EU-studerende misbruges alt for ofte som billig arbejdskraft
Udsagnet om, at EU-studerende opfattes som andenrangsborgere, er straks mere relevant, men der må jeg sige, at den virkelige udfordring er den, at EU-studerende alt for ofte misbruges som billig arbejdskraft, som medfører social dumping på det danske arbejdsmarked.
Dette kan samtidig forringe løn- og ansættelsesvilkår for alle dem med ingen eller kort uddannelse på det danske arbejdsmarked.
Problemet forstærkes af, at muligheden for at modtage en dansk SU kan bevirke, at selv et lavtlønnet job under overenskomstniveau, når det kombineres med SU’en, kan blive attraktivt for en studerende fra fx Rumænien.
Det er selvsagt fuldstændig uholdbart, hvis det medvirker til, at regler og vilkår på det danske arbejdsmarked undergraves.
Lønninger under overenskomstniveau
Ifølge en undersøgelse, som LO fik foretaget i 2017, arbejdede omkring en tredjedel af de EU-studerende til lønninger under overenskomstniveau.
Og knap en tredjedel af de studerende havde en nultimers-ansættelseskontrakt. Det burde ikke kunne godkendes under reglerne for vandrende arbejdstagere og give ret til SU.
Kun 17 % havde en realistisk opfattelse af mindstelønsniveauet i Danmark, og 7 % havde udført ubetalt overarbejde. Klare tegn på social dumping.
Denne viden bliver kun mere alarmerende af, at der ifølge et ministersvar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fra d. 18. august i år, var lige knap 12.000 EU-studerende i Danmark i 2019, som modtog SU.
Problemerne er kun vokset i omfang
Det er en firdobling siden 2013! Derfor er der al grund til at antage, at problemerne kun er vokset i omfang.
Problemet kræver flere typer af løsninger. Blandt andet er der et klart behov for en større kontrol fra myndighedernes side med, om vilkårene for at modtage SU overholdes – fx om de vitterligt arbejder 10-12 om ugen.
Dertil vil det være oplagt med en informationsindsats over for de EU-studerende om danske arbejdsforhold, så de kan få en viden om, hvad en overenskomst er, og hvad et rimeligt lønniveau i Danmark er.
Hermed en klar opfordring til politikerne om at kigge på disse problemer snarest.
