”Jeg er tilfreds med, at vi satser på at få de ledige i Danmark i job fremfor at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft.” Sådan lyder reaktionen på trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. 

Den 31. august inviterede regeringen arbejdsmarkedets parter og KL til trepartsdrøftelser for at ’styrke danske virksomheders muligheder for at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for’.

Nu er parterne kommet til enighed om en trepartsaftale om mangel på arbejdskraft.

Aftalen indeholder blandt andet:

  • Styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser
  • De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) kan iværksætte initiativer målrettet brancher, der mangler arbejdskraft
  •  Jobrettede aktiviteter for kommende dimittender
  • Forsøg med jobrettet indsats for unge og styrket voksenlærlingeordning
  • Midlertidig mulighed for gratis a-kasse-medlemskab til elever og lærlinge med bijob
  • Forbud mod at screene ansøgninger på baggrund af alder
  • Pulje til særlig indsats for seniorer
  • Fokus på lokale løsninger til øget fastholdelse af seniorer på arbejdspladsen
  • Styrket jobrotationsordning
  • Styrkelse af trainee-indsatsen i 2022

Først og fremmest er jeg meget glad for, at vi satser på at få de ledige i Danmark i job i stedet for at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft.

Lizette Risgaard

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard siger:

”Først og fremmest er jeg meget glad for, at vi satser på at få de ledige i Danmark i job i stedet for at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Det er nu, vi har chancen for at få alle ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i gang.”

”Der er ikke en generel mangel på arbejdskraft, men lokale udfordringer med rekruttering i nogle brancher. Derfor er det også klogt, at der med aftalen afsættes midler til lokale indsatser, der kan modgå mangel på arbejdskraft.”

”Vi får indført et forbud mod at screene jobansøgere på baggrund af alder, samtidig med at vi styrker hjælpen til ledige seniorer. Og så sætter vi hurtigere ind for at gøre ledige til voksenlærlinge, vi sikrer lærlinge og elever bedre muligheder for at have job ved siden af studierne, og vi styrker indsatsen for at få dimittender i job. Det er alt sammen positive resultater af forhandlingerne, men vi var gerne gået videre med mere opkvalificering, og vi havde gerne set, at vi havde forbedret reglerne om supplerende dagpenge, fordi rigtigt mange af arbejdsgiverne kun slår deltidsjob op, og dem er det svært at leve af,” siger Lizette Risgaard.

Aftalen indeholder også midlertidige, skærpede rådighedsregler:

  • Hurtigere konsekvens ved manglende jobsøgning
  • Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned ​

”Vi ved, at de ledige meget gerne vil have et arbejde, og vi mener, at reglerne allerede er stramme i dag. Derfor har vi ikke set behovet for stramme yderligere, men det var en forudsætning for den samlede aftale,” siger Lizette Risgaard.

Læs hele aftalen (pdf)

LIGE NU HAR VI:

8.000

UNGE, SOM MANGLER EN LÆRE- ELLER PRAKTIKPLADS.

18.000

DANSKERE OVER 55 ÅR, SOM ER LEDIGE.

20.000

NYUDLÆRTE OG NYUDDANNEDE, SOM MANGLER ET JOB.

100.000

UNGE UNDER 30 ÅR, DER HVERKEN ER I JOB ELLER I UDDANNELSE

Arbejdsgiverne går over grænsen

Arbejdsgivernes forslag om at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft er over grænsen. Hvad med de mere end 100.000 danske ledige? Dem skal vi have i job i stedet for at opgive dem.