– af formand for FH Lizette Risgaard, udenrigsminister Jeppe Kofod (S), formand for Dansk Metal Claus Jensen, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast og formand for 3F Per Christensen

Omkring 825.000 danske jobs er knyttet til vores eksport, viser en analyse fra Dansk Industri.

Bag det tørre tal, gemmer der sig dygtige medarbejdere og gode arbejdspladser, der skaber værdi. Ikke bare for deres respektive virksomheder, men for samfundet som helhed. For Danmark.

I takt med at Coronakrisen har muteret til også at være en international økonomisk krise falder efterspørgslen. Økonomien er mange steder trang – både privat og hos virksomhederne.

Lizette Risgaard, Jeppe Kofod, Claus Jensen, Ole Wehlast og Per Christensen

Det er simpelthen et grundlag for vores velfærdssamfund og for vores hverdag, at slagteriarbejderne, smedene, lagerarbejderne, chaufførerne osv. producerer, transporterer og sælger produkter, som udlandet vil købe.

Efterspørgslen ramt af coronakrisen

Og det vil de. For det er nemlig varer af høj kvalitet, som de danske eksportarbejdere producerer.

Derfor er der generelt også stor efterspørgsel efter danske varer og produkter i udlandet.

Men i takt med at Coronakrisen har muteret til også at også være en international økonomisk krise falder efterspørgslen. Økonomien er mange steder trang – både privat og hos virksomhederne.

Alt for ofte, bliver det de ansatte, som mærker den hårdeste konsekvens. Alene i april er over 20 millioner job gået tabt i USA.

Lizette Risgaard, Jeppe Kofod, Claus Jensen, Ole Wehlast og Per Christensen

Alt for ofte, bliver det de ansatte, som mærker den hårdeste konsekvens. Alene i april er over 20 millioner job gået tabt i USA.. Det er triste nyheder i sig selv, og det er også en udfordring for danske eksportarbejdspladser, eftersom USA er Danmarks største eksportmarked uden for EU.

Bekymrende tegn på protektionisme

Samtidig ser vi bekymrende tegn på protektionisme og handelshindringer. Hvor lande giver positiv særbehandling til egne virksomheder, som måske ikke er så konkurrencedygtige som de danske, for, på unfair vis, at holde udenlandske varer ude.

De tendenser udgør en trussel for et globalt ræs mod bunden på løn- og arbejdsvilkår.

Hvis den handelsmæssige konsekvens af Coronakrisen bliver, at pris bliver det eneste konkurrenceparameter, så er det en direkte trussel mod lønmodtagerne.

Regningen må ikke ende hos arbejdstagerne

For så bliver arbejdstagerne presset på arbejdsforhold og løn. Og så stiger det globale problem med såkaldt arbejdende fattige.

Helt almindelige mennesker som simpelthen ikke får nok i løn til at opretholde en helt basal levestandard for dem selv og deres familier. Vel at mærke på trods af, at de har et job – og ofte flere på samme tid.

Vi må sige det helt klart. Folk i arbejde, bør ikke være afhængige af velgørenhed for at få fyldt køleskabet op eller for at give deres børn nyt tøj, når det gamle bliver for småt.

Folk i arbejde, bør ikke være afhængige af velgørenhed for at få fyldt køleskabet op eller for at give deres børn nyt tøj, når det gamle bliver for småt.

Lizette Risgaard, Jeppe Kofod, Claus Jensen, Ole Wehlast og Per Christensen

Det er dybt uretfærdigt. Det er komplet uacceptabelt. Det må ikke blive konsekvensen af krisen – hverken herhjemme eller globalt. Det handler om retfærdighed.

Når krisen kradser, må regningen ikke blot sendes videre til arbejdstagerne.

Den danske model har vist sin styrke

Herhjemme er der taget vigtige skridt for at holde hånden under danske arbejdspladser.

Da Coronakrisen ramte os viste den danske model endnu engang sin styrke. På rekordfart blev en trepartsaftale forhandlet på plads mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen.

En aftale, der i skrivende stund har holdt hånden under flere end 170.000 danske job. En aftale der viste, at både arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringen var klar til at tage fælles ansvar.

Nu er det tid til at sikre, at man også internationalt – og særligt i EU – står vagt om vores høje standarder for arbejdsmiljø og -forhold.

Kampen for fair, fri og bæredygtig handel

Derfor vil vi styrke vores samarbejde mellem regeringen og fagbevægelsen i kampen for fair, fri og bæredygtig handel.

Det vil vi gøre, for at sikre at danske eksportarbejdspladser kommer bedst muligt gennem krisen.

Men vi vil også mere end som så. Vi vil bruge krisen til at presse på i EU og globalt for en mere grøn og social retfærdig tilgang til international handel og til international konkurrence.

For vi ved, at krisen kan være både en trussel og en mulighed for at forandre den globale handel til det bedre.

Derfor vil vi arbejde aktivt for flere og nye handelsaftaler, der respekterer de grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

Og at der slås hårdt ned på prisdumpede varer, unfair konkurrence og social dumping. Vi vil ikke acceptere, at den globale handel bliver til et ræs mod bunden på løn- og arbejdsvilkår.

Indlæg bragt i Avisen Danmark 20.05.20