Endelig – et år forsinket – kommer det tiltrængte servicetjek af budgetloven, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2012. Regeringen fremlægger et lovforslag til en revision af budgetloven i februar 2020.
Det ser vi frem til i Fagbevægelsens Hovedorganisation. For der er tale om et tiltrængt servicetjek af et centralt tandhjul i styringen af de offentlige finanser.
Budgetloven er i dag så stram, at den hæmmer vores muligheder for at øge de offentlige investeringer og holde hjulene i gang og modvirke at folk mister deres job, når den næste krise kommer.
Lizette Risgaard, formand i FH
Det er sund fornuft, at vi har styr på de offentlige udgifter. Men tiden er løbet fra budgetloven i sin nuværende form. Budgetloven blev vedtaget, da dansk økonomi var under pres. Og i budgetloven blev fastlagt nogle stramme krav til de offentlige udgifter.
Loven er blevet til en spændetrøje
Men i dag er Danmarks økonomi i topform. Vi er blandt de lande i Europa med den laveste offentlige gæld og de laveste offentlige underskud.
De stramme krav i budgetloven er ikke bare blevet overflødige – de er også blevet til en spændetrøje.
Budgetloven er i dag så stram, at den hæmmer vores muligheder for at øge de offentlige investeringer og holde hjulene i gang og modvirke at folk mister deres job, når den næste krise kommer. Vi kan så og sige ikke drage den fulde nytte af vores sunde offentlige økonomi til at mindske de uheldige virkninger fra en krise.
Skal passe til vores sunde økonomi
Heldigvis er der tale om en selvvalgt spændetrøje, som Folketinget nu kan ændre på.
Der er ikke nogen fornuftig grund til at blive ved med at stramme dansk økonomi ind efter et skrapt EU-krav – som EU selv siden har blødt op på! Det drejer sig helt konkret om, at Danmark højst må have et strukturelt underskud på de offentlige finanser, der svarer til 0,5 procent af BNP. Da loven blev vedtaget, lå det fint i tråd med kravene fra EU. Men nu siger den seneste vurdering fra EU, at de offentlige udgifter kan holde sig på sikker kurs med strukturelt underskud på 1 procent af BNP.
Derfor er der brug for at lempe budgetlovens krav til, hvor stort underskuddet må være, så det passer til den sunde i økonomi vi har i dag.
Frygten for økonomisk straf skader velfærden
Budgetloven trænger også til markant fornyelse, når det gælder den økonomiske straf til kommuner, der overskrider budgettet. Kommuner og regioner bliver straffet hårdt på pengepungen ved selv små budgetoverskridelser. Det har betydet, at især kommunerne i årevis har sørget for at holde sikker afstand til de røde tal og sanktionerne ved at bruge mindre, end der egentlig var afsat i budgettet. Også selv om de allerede i forvejen oplever, at økonomien til velfærd er mere og mere presset.
Vi har med andre ord skabt et system, som tilskynder kommunerne til bruge færre penge, end der egentlig var afsat til velfærd til borgerne – børnepasning, folkeskole, ældrepleje osv.
Sanktionssystemet og udgiftslofterne i budgetloven har ført til et samlet underforbrug på hele 23 mia. kr. i kommunerne, siden sanktionerne blev indført i 2011. Vi snakker om penge til velfærd, som borgerne er gået glip af. Loven tillader ikke, at ubrugte midler det ene år omsættes til forbrug det næste. Kommunernes forsigtige adfærd kommer på den måde ikke borgerne til gode.
Flerårige budgetter
Derfor bør politikerne løsne op for reglerne og give kommuner og regioner mulighed for at arbejde med flerårige budgetter, hvor man kan overføre penge mellem årene.
Flerårige budgetter vil også gøre det muligt for kommunerne at planlægge mere langsigtet. Med de nuværende ét-årige budgetter kan kommuner blive tvunget til at opgive vigtige indsatser og investeringer i mennesker, som ganske vist kan være er en udgift i de første år, men som på sigt både sparer penge og giver mere kvalitet i velfærden. Ved at indføre flerårige budgetter får kommunerne mulighed for at spare op til den slags mere langsigtede investeringer.
Budgetloven trænger til et dybdegående servicetjek. Det er vores fælles velfærd, der er på spil. Så kære politikere, der er brug for samarbejde over midten i denne vigtige sag.
Indlægget er bragt på Altinget.dk 30.10.19
