Regeringen nedsatte i juni 2018 et stresspanel, som skulle finde løsninger på, hvordan stress bliver et mindre problem i samfundet.
Stress-panelets 12 anbefalinger
Læs Stress-panelets 12 anbefalinger: “Sammen kan vi knække stress-kurven”
I dag har stresspanelet afleveret 12 konkrete anbefalinger til regeringen. I fagbevægelsens Hovedorganisation, som er talerør for 1,4 lønmodtagere, er man ikke begejstret for stresspanels arbejde.
Kun én af de 12 anbefalinger – om træning af ledere i forhold til stress – tager fat i problemets kerne. Det er bare ikke godt nok”
Morten Skov Christiansen, Næstformand i FH
Stresspanel skyder forbi målet
Ifølge næstformand i FH Morten Skov Christiansen skyder stresspanelet langt forbi målet, hvis de tror, at stressproblematikken kan løses ved at lukke forældreintra, oplyse børn og unge om digital seksualitet og at sætte livsmestring på skoleskemaet.
”Vi har i årevis vidst, at stress er en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet, og at udviklingen går den forkerte vej. Men kun én af de 12 anbefalinger – om træning af ledere i forhold til stress – tager fat i problemets kerne. Det er bare ikke godt nok”
Udtaler Morten Skov Christiansen, som samtidig kritiserer stresspanelet for at placere et for stort ansvar for forebyggelse og udvikling af stress hos individet, familien, de sociale medier, lægen og kommunen.
Stresspanel har utilstrækkeligt mandat
Han påpeger dog samtidig, at ikke kun stresspanelet kan bebrejdes, at anbefalingerne rammer uden for skiven. En del af forklaringen skal findes i det mandat, som stresspanelet har fået fra regeringen.
”Det siger sig selv, at når panelet ikke må anbefale forslag, der medfører udgifter, og samtidig er blevet bedt om at have hovedfokus uden for det, der foregår på arbejdspladserne, så bliver forslagene derefter.” Morten Skov Christiansen, næstformand i FH.
Forskernes viden om årsager til stress er helt ignoreret
Morten Skov Christiansen undrer sig over, at regeringen ikke har anvendt den eksisterende forskningsbaserede viden om årsager til stress på arbejdspladserne, samt ikke har tilbudt en eneste stressforsker en plads i panelet.
Det virker som om, regeringen bevidst har forhalet processen og ikke har ønsket at fokusere på udfordringerne med stress på jobbet
Morten Skov Christiansen, Næstformand i FH
Stressforskere peger blandt andet på højt arbejdspres, lav indflydelse, lav mening i arbejdet, generel ubalance mellem krav og ressourcer som centrale årsager til stress på alt for mange danske arbejdspladser.
Alle faktorer, som er helt ignoreret i stresspanelets anbefalinger.
Fokuser på udfordringerne med stress på jobbet
”Det virker som om, regeringen bevidst har forhalet processen og ikke har ønsket at fokusere på udfordringerne med stress på jobbet.
Måske fordi stress på jobbet ofte hænger sammen med, at der er alt for få ansatte til det arbejde, der skal løftes. En problemstilling, som man kan forestille sig, at regeringen ikke ønsker grave for dybt i.”
Men ifølge Morten Skov Christiansen er det useriøst, at ignorere arbejdsmarkedet, når vi leder efter tiltag, som skal forebygge stress.
Han henviser blandt andet til tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der viser, at 93 pct. af de stressede lønmodtagere angiver, at det helt eller delvist er forhold i arbejdet, der er årsagen til deres stress, mens kun 7 pct. angiver privatlivet som årsag.
Regeringen forhaler de åbenlyse løsninger
”Der er simpelthen dømt nøl, når regeringen ikke for længe siden har handlet på tal og viden fra forskningen og fra regeringens eget ekspertudvalg om arbejdsmiljø”, siger Morten Skov Christiansen med henvisning til, at der allerede i efteråret lå anbefalinger klar om lederuddannelse til at styrke kompetencerne til blandt andet at forebygge stress, og om en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø fra ekspertudvalget.
Det er på høje tid, at regeringen sætter handling og alvor bag ordene om at ville bekæmpe stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø
Morten Skov Christiansen, Næstformand i FH
Arbejdsmarkedets parter peger meget klart på, at der er behov for ressourcer til arbejdsmiljørådgivning og til forebyggelsesindsatsen ude på de enkelte arbejdspladser.
Voldsomme beskæringer på arbejdsmiljøet
Regeringen har de seneste år skåret voldsomt ned på arbejdsmiljøindsatsen. Alene Arbejdstilsynet er beskåret med 100 mio. kr. siden 2015, og de tidligere effektive særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø er er sparet væk.
”Seriøse problemer kræver seriøse politiske løsninger. Det er på høje tid, at regeringen sætter handling og alvor bag ordene om at ville bekæmpe stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det kræver massive investeringer i forebyggelse – og det kræver opgør med årlige 2-procent nedskæringer, meningsløs dokumentation, konstante omstruktureringer og stigende arbejdspres i store dele af den offentlige sektor”
Udtaler Morten Skov Christiansen og tilføjer, at det nu er sidste udkald i forhold til de igangværende forhandlinger om en arbejdsmiljøaftale, at politikerne sætter ind med genopretning af Arbejdstilsynet og investeringer i en størrelsesorden, så der reelt sker et løft af forebyggelsesindsatsen.