Psykisk arbejdsmiljø

Nye besparelser gør ytringsfriheden endnu vigtigere

Mange offentligt ansatte tør ifølge en ny undersøgelse stadig ikke bruge deres ytringsfrihed. Men den er vigtigere end nogensinde, mener FTF’s formand: Aftalen om minusvækst i kommunerne lægger et massivt pres på kernevelfærden - det er helt afgørende, at de offentligt ansatte tør sige fra, hvis besparelserne fører til svigt af børn, ældre og andre borgere.

Skab det gode arbejdsmiljø

Ca. 370.000 lønmodtagere føler sig stressede og anmeldelserne af psykiske erhvervssygdomme eksploderer. FTF giver dig mulighed for som leder at ruste dig til at være ankerpunktet for et godt psykisk arbejdsmiljø for både dine medarbejdere og dig selv – to lederkurser har stadig ledige pladser

Politikerne skal forbedre arbejdsmiljøet for lønmodtagerne

Arbejdsmiljø er enormt vigtigt for danskerne. Ca. 370.000 lønmodtagere føler sig stressede, anmeldelserne af psykiske arbejdssygdomme eksploderer og flere undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. kroner om året. LO og FTF opfordrer alle politiske partier til at tage hånd om udfordringerne og forbedre det et psykiske og fysiske arbejdsmiljø for lønmodtagerne. Det skriver jeg sammen med Lizette Risgaard, næstformand i LO.

Gode tips til bedre ledelse på folkemødet

God ledelse er helt essentielt for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Det herskede der bred enighed om til arrangementet ”Thue og monopolet” i Folkets Hus på folkemødet. Her skulle et panel med Bente Sorgenfrey, Lizette Risgaard, Pernille Knudsen (DA) og forsker Kasper Edwards tage stilling til tre dilemmaer om ledelse og godt arbejdsmiljø.

Mød FTF til debat og valgkamp på Folkemødet

I år bliver Folkemødet på Bornholm forhåbentlig stadig rigt på politik og debat, selv om det bliver fattigt på folketingspolitikere. FTF arrangerer og deltager i en række relevante debatter. Blandt andet i Folkets Hus, som er LO og FTF’s fælles base på Folkemødet.

Eksplosiv stigning i anmeldte psykiske arbejdssygdomme

Psykiske arbejdssygdomme er den type af erhvervssygdomme, hvor der er sket den absolut største stigning af anmeldelser de seneste år: Hele 72 procent flere i løbet af de seneste fem år. Tallet må ned nu, og det skal især ske ved at styrke Arbejdstilsynet, mener FTF og LO.

Nye tal: 370.000 lønmodtagere er stressede

Hvis ikke vi sikrer ordentligt arbejdsmiljø, kommer lønmodtagerne til at betale med deres helbred, frygter LO og FTF. 370.000 lønmodtagere er stressede, viser nye tal. Det må politikerne forholde sig til i valgkampen, mener de to hovedorganisationer, som har konkrete forslag til forbedringer.

Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. om året

60-80 mia. kr. – eller mindst halvanden Storebæltsbro i nutidskroner. Hvert år. Så meget koster dårligt arbejdsmiljø samfundet. Det anslår FTF og LO på baggrund af tal fra EU-kommissionen. Politikerne må forholde sig til det store beløb i valgkampen, mener de to hovedorganisationer.

Ansattes ytringsfrihed skal beskyttes ved lov

Der må ny lovgivning til, hvis offentligt ansatte skal beskyttes mod fyring og andre negative følger af at ytre sig om kritisable forhold på jobbet. Det pointerer FTF, LO og AC i et samlet høringssvar til justitsministeren. Foreløbig tyder intet på, at regeringen har planer om ny lovgivning på trods af løfter i regeringsoplægget om at værne offentligt ansattes ytringsfrihed.