Med kun én uge tilbage af valgkampen har politikerne haft tid til at lufte deres ambitioner og mål for Danmarks fremtid. Alligevel har partierne endnu ikke svaret på, hvordan de vil sikre, at færre danskere ender med psykiske arbejdssygdomme og skader. Det på trods af, at over 75 procent af danskerne, ifølge en ny måling foretaget af Epinion, mener, at politikerne har et medansvar for at sikre, at arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser er godt.
Tiden er inde til, at politikerne kommer på banen og fortæller befolkningen, hvordan de har tænkt sig at styrke indsatsen for en bedre arbejdsmiljø, mener hovedorganisationerne LO og FTF.  
”Antallet af stressramte stiger hele tiden, og vi har hverken tid eller råd til ikke at gøre noget. Politikerne må træde i karakter og tage ansvar for, at indsatsen skærpes. Det er både vigtigt for lønmodtagerne og for Danmark,” siger formand i FTF, Bente Sorgenfrey.
Hun bliver bakket op af næstformand i LO, Lizette Risgaard:
”Vi har brug for nogle folkevalgte, der tager deres ansvar på sig og sørger for, at vi ikke bliver syge af at gå på arbejde. Det kræver nogle investeringer her og nu, men til gengæld betaler de sig mange gange tilbage på sigt, for ingen har noget ud af, at vi har mange tusinde, som går hjemme med en sygemelding,” siger hun.
Antallet af psykiske arbejdssygdomme stiger
Psykiske arbejdssygdomme er den type af erhvervssygdomme, hvor der er sket den absolut største stigning af anmeldelser de seneste år: Hele 72 procent flere i perioden fra 2010 til 2014 – dvs. dramatisk over gennemsnittet for erhvervssygdomme, hvor antallet af anmeldelser i samme periode steg med 25 procent. Det viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen, som FTF offentliggjorde den 5. juni. Den negative tendens bliver bakket op af en ny opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som vurderer at cirka 370.000 lønmodtagere er stressede.
Selvom udviklingen tydeligvis går i den forkerte retning, kæmper politikerne lagt fra om at komme med løsningsforslag. Forskellige europæiske undersøgelser viser ellers, at forbedringer i arbejdsmiljøet kan spare samfundet for store summer. I dag koster dårligt arbejdsmiljø årligt 60-80 mia. kr. i bl.a. sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste, altså to til fire procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det politiske dødvande i arbejdsmiljødebatten har fået LO og FTF til at komme med en række konkrete bud på, hvor politikerne kan sætte ind.

Arbejdstilsyn og lederuddannelse
LO og FTF peger på et styrket Arbejdstilsyn som en af vejene til en mere effektiv indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Efter Arbejdstilsynet indførte et særligt psykisk tilsyn fra 2012 til 2013, blev antallet af strakspåbud på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø mere end fordoblet, mens påbud og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø steg med 74 procent.
Derfor er det et stort problem, at Arbejdstilsynets bevillinger til den særlige psykiske indsats kun løber frem til udgangen af 2016, pointerer FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.
"De midlertidige bevillinger til tilsynets særlige indsatser ift. psykisk arbejdsmiljø bør gøres permanente. Der er behov for et synligt og effektivt Arbejdstilsyn, der kan komme efter de virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø", siger hun.
Herudover mener de to hovedorganisationer, at lederne skal uddannes til at håndterer det psykiske arbejdsmiljø.
”Konkret vil vi gerne have, at der bliver afsat midler til, at alle nye ledere med personaleansvar inden for det første år gennemfører en solid efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse,” siger Lizette Risgaard.
FTF og LO foreslår også at styrke brugen af professionel og forebyggende arbejdsmiljørådgivning på arbejdspladserne. Forslagene om et styrket arbejdstilsyn er to af i alt fire konkrete forslag om arbejdsmiljø, som de to hovedorganisationer har fremlagt i det fælles valgoplæg "Sammen skaber vi værdi".