Lønmodtagernes stemme i EU og internationalt.
Techgiganter buldrer derudaf og tjener ufattelige summer. Samtidig kan alt for mange ikke leve af deres løn.
Også i Danmark mærkes presset fra udenlandsk arbejdskraft og udbredelse af usikre ansættelsesvilkår. FH kæmper i EU og på globalt plan for at styrke lønmodtagerne.
Det er en kerneopgave for Fagbevægelsens Hovedorganisation at sikre danske lønmodtagere en stærk stemme i den europæiske beslutningsproces.
Ligesom international solidaritet og kampen for lønmodtageres rettigheder på globalt plan er en vigtig opgave for fagbevægelsen.
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme, fx direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø. Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa. Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne i EU.
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at EU-lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel. Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Retfærdigt og solidarisk EU
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber, så arbejdstagerne i alle lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
FH’s har igennem Specialudvalget fra Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold fået mulighed for at afgive høringssvar vedr. over Kommissionens forslag til oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling. Læs høringssvaret her
Hvis der bliver lavet en gravsten over britiske arbejdstageres rettigheder kunne et bud på skriften være ”Af kulstøv er I kommet, og til kulstøv skal I blive”. Fagligt.EU er sammen med Peter James Stark dykket ned i fordums kulminer, for at finde forklaringen på, hvorfor britiske arbejdstagere er afhængige af, at EU stadig kan beskytte deres rettigheder efter brexit.
I tirsdags stemte Transportudvalget vejpakken videre til plenaren. 27 stemte for og 22 imod. Det er en pakke, der siden begyndelsen har mødt modstand med en masse forhindringer til følge.…
Gennem EU-Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål har FH fået mulighed for at kommentere på EU-rådsformandskabets rådskonklusioner om Bedre Regulering, der blev offentliggjort den 10. januar 2020. Læs høringssvaret her
EU-kommissionen fremlagde tirsdag et udspil til en grøn finansieringsplan. Planen skal understøtte den grønne omstilling og et mål om klimaneutralitet i 2050. Udspillet indeholder også flere elementer, der skal sikre en socialt retfærdig omstilling.
Kommissionen har netop lanceret sit udspil om løn for europæiske lønmodtagere. Udspillet er uklart. FH’s holdning er til gengæld klokkeklar: Løndannelse er en national kompetence, som ikke reguleres fra EU
I Danmark har regeringen lagt nye spor for de kommende år med mål om stop for den stigende ulighed og bedre muligheder for, at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Lad os håbe, at USA også vælger at skifte retning, så amerikanerne kommer tilbage i Roosevelts fodspor, når vi tager hul på 2021.
Statsministerens lover i sin nytårstale et opgør med den stigende ulighed samt et mere retfærdigt samfund. ” Det lover godt for det nye årti! Dejligt, at regeringen prioriterer fællesskabet og solidariteten”, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
For FH og danske lønmodtagere er det helt afgørende, at de kommende forhandlinger sikrer, at Storbritannien ikke får lavere standarder på rettigheder for lønmodtagere og miljø. Men risikoen for no-deal Brexit vokser.
For FH er det positivt, at klimaområdet får et markant løft, og at både uddannelse og forskning er prioriteret i budgettet for det kommende år. Investering i uddannelse, viden og færdigheder og i bæredygtige og socialt ansvarlige klimaløsninger er vejen frem for et fremtidssikret Europa.