Lønmodtagernes stemme i EU og internationalt.
Techgiganter buldrer derudaf og tjener ufattelige summer. Samtidig kan alt for mange ikke leve af deres løn.
Også i Danmark mærkes presset fra udenlandsk arbejdskraft og udbredelse af usikre ansættelsesvilkår. FH kæmper i EU og på globalt plan for at styrke lønmodtagerne.
Det er en kerneopgave for Fagbevægelsens Hovedorganisation at sikre danske lønmodtagere en stærk stemme i den europæiske beslutningsproces.
Ligesom international solidaritet og kampen for lønmodtageres rettigheder på globalt plan er en vigtig opgave for fagbevægelsen.
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme, fx direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø. Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa. Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne i EU.
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at EU-lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel. Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Retfærdigt og solidarisk EU
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber, så arbejdstagerne i alle lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
OECD offentliggjorde den 18. november 2019 en stor rapport om kollektive forhandlinger i OECD-landene med overskriften ”Negotiating our way up: Collective bargaining in a changing world of work”.
En analyse fra FH viser, at 59 % af lønmodtagerne mener, at de danske politikere gør for lidt for at bekæmpe social dumping. 24 % af lønmodtagerne ser udenlandsk arbejdskraft som en trussel mod deres jobmuligheder.
WTO er lammet, og det kan få store konsekvenser for den globale økonomi. Derfor er der behov for, at nye aktører træder i karakter.
Den grønne vej er IKKE via topskattelettelser, pisk til kontanthjælpsmodtagere, mindre velfærd og mere udenlandsk arbejdskraft. Omkostningerne for en sundere planet SKAL fordeles solidarisk
En opgørelse fra forbundet 3F i 2018 viser, at der bag fem af de ti største sager om løndumping på danske byggerier står italienske entreprenører.
Italienske firmaer står for hver tredje arbejdstime af de udstationerede medarbejdere på danske byggeprojekter, viser nye tal. Fagbevægelsens Hovedorganisation er alvorligt bekymret over den store andel - italienske firmaer kan nemlig dumpe lønnen i Danmark uden konsekvenser pga. hul i reglerne. I forvejen er italienske virksomheder berygtede for snyd og løndumping i Danmark.
Forbedring af arbejdsmiljøet, afskaffelse af social dumping og undgåelse af lovbestemt mindsteløn er blot noget af det, der står på det nyslåede medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vinds todo-liste. Hun har haft travlt i de første måneder i jobbet, men kun reelt haft kontoret i et par uger. Fagligt.EU besøgte hende der, mens væggene stadig var tomme i modsætning til bordet, der var fyldt med nye opgaver.
I dansk fagbevægelse er der tilfredshed med, at Margrethe Vestager skal stå i spidsen for arbejdet med at sikre tech-giganternes skattebetaling og beskyttelse af vores personlige oplysninger.
Ursula von der Leyen , der er nomineret som ny formand for EU-Kommissionen, har præsenteret sine retningslinjer for den kommende Kommission 2019 – 2024 under overskriften ”En mere ambitiøs Union”. Hermed er der sat en lovende retning for kommissionen - men også med udsigt til et par større udfordringer, mener FH
Selvom vi har vænnet os til at se produktion forsvinde ud af Europa, så slår to nye rapporter fast, at der er en fremtid for industrierne i Europa. Det vil kræve store forandringer, men netop kravet om at omstille til et CO2-neutralt samfund kan blive en væsentlig kilde til en stærkere europæisk konkurrencekraft.