Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?
Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,
Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.
Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.
Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.
Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Genopretningen af den europæiske økonomi bliver hård og ujævn ifølge Kommissionens forårsprognose. Danmark har brug for, at EU kommer på banen med en ambitiøs genopretningsplan hurtigst muligt, siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.
Norden, Europa och världen genomgår just nu flera kriser på samma gång. I den nordiska fackföreningsrörelsen går våra tankar till alla er som känner oro, vars hälsa hotas och till er som förlorat nära och kära. Samtidigt förlorar många sina jobb och hamnar i osäkra ekonomiska situationer. Det är dags att Norden visar vägen, i Europa och i världen, säger NFS ordförande Bente Sorgenfrey.
EU’s Stats- og regeringschefer tilsluttede sig på topmødet 23. april Finansministrenes tre sikkerhedsnet, som med bl.a. lån og garantifond skal bringe virksomhederne gennem coronakrisen. Men der skal endnu mere til - en genopretningsfond, der målrettes de hårdest ramte. “Det spændende bliver nu at se, om der kan blive enighed om, hvordan den finansieres, og efterfølgende hvordan den fordeles”, siger FH’s næstformand Bente Sorgenfrey.
Coronakrisen lammer samfund verden over, men er især en trussel mod de allersvageste i udviklingslandene. Derfor er det helt afgørende, at regeringer og arbejdsmarkedets parter går i dialog om, hvordan man sikrer at både virksomheder og medarbejdere kan klare skærene i verdens fattigste lande.
Sent den 9. april 2020 blev EU’s finansministre enige om de økonomiske rammer for genopbygningen af de europæiske arbejdsmarkeder, erhvervsliv og velfærdssystemer. ” En hurtig stabilisering af økonomien er altafgørende nu, men på den lidt længere bane skal vi have jobskabelse af høj kvalitet og grøn omstilling i centrum”, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i FH.
CORONAKRISE: "I udviklingslande som fx Filippinerne findes det fintmaskede sociale sikkerhedsnet ikke. Derfor er det helt afgørende, at fagbevægelse, arbejdsgivere og regeringer står sammen i coronakrisen for at sikre job og samfundsøkonomi”, siger Bente Sorgenfrey, FH-næstformand og formand for Ulandssekretariatet.
Midt i den verdensomspændende coronakrise er det lykkedes for EU at lande en aftale med 15 andre lande, der alle er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen WTO. Med aftalen er der skabt en midlertidig erstatning for WTO’s appelorgan, som er en afgørende brik i verdenshandelen.
EU’s stats- og regeringschefer forsøgte den 26. marts 2020 at finde en fælles forståelse for, hvordan Europa kommer igennem COVID-19-krisen. Der er dog stadig uenighed om anvendelsen af blandt andet Den Europæiske Stabilitetsmekanisme og mulige ”coronaobligationer”.
I andre ETUC-lande sendes folk hjem helt uden løn eller bliver slet og ret fyret. Nogle sendes hjem på mindre løn, og det er i forvejen lønninger der er svære at leve af. "Jeg håber, at arbejdsgivere og regeringer – både i Irland og resten af EU – vil indgå i forhandlinger med fagbevægelsen om aftaler i forhold til den nuværende krise", siger Bente Sorgenfrey
EU-systemet og lovgivningsarbejdet sat på stand-by. I Belgien har regeringen indført en række tiltag for at inddæmme corona-smitten.