Antallet af bruttoledige steg med 1.300 personer fra marts 2021 til april 2021 til et
niveau på 130.700 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten var på 4,6 pct., en
stigning på 0,1 procentpoint sammenlignet med marts 2021. Samlet set er
bruttoledigheden nu godt 27.000 fuldtidspersoner over niveauet fra februar sidste år,
dvs. før coronapandemien brød ud.
Trods en stigning i ledigheden i april, er der flere tegn på, at flere nu igen kommer tilbage i arbejde i takt med den gradvise genåbning. Der er således udsigt til, at ledigheden falder de kommende måneder, når COVID-19-restriktionerne gradvis lempes og sætter endnu mere gang i aktiviteten. Men coronakrisen er ikke slut endnu. Der er 27.000 flere ledige nu, end før pandemien brød ud. Samtidig er langtidsledigheden steget betydeligt over det seneste år. Den tendens skal vendes, så flere igen kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Et bredt flertal af Folketingets partier er her til formiddag blevet enige om en aftale om bekæmpelse af langtidsledighed. ”Aftalen indeholder mange gode takter og flugter med FH’s nye udspil om langtidsledighed”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst.
Regeringen har i dag præsenteret et nyt udspil, som skal sikre videregående uddannelser i hele landet. Det skal blandt andet ske ved at flytte uddannelser fra de store byer ud i resten af landet. "Det er helt afgørende, at der følger nye penge med, hvis det skal være muligt at skabe uddannelser af høj kvalitet", udtaler næstformand i FH, Nanna Højlund.
Dansk økonomi er ved at rette sig efter de slag, coronakrisen har givet. Fagbevægelsens Hovedorganisation venter, at aktiviteten og beskæftigelsen når tilbage på niveauet fra før krisen i løbet af det næste års tid. Det viser FH’s nye økonomiske prognose. ”Vi kan ikke lægge coronakrisen bag os endnu, men der er gode muligheder for, at vi kan komme ud af den hurtigt og i god form. Det kræver fortsat lempelig finanspolitik med fokus på investeringer, som også gavner samfundet på længere sigt”, siger Jonas Schytz Juul, cheføkonom i FH, og peger fx på investeringer i uddannelse, grøn omstilling, bedre dagpenge og velfærden.
Vi er i FH gået ind i dagpengedebatten med et forslag om at styrke trygheden for de mere end to millioner danskere, der hvert kvartal betaler ind til en arbejdsløshedsforsikring. Udover at øge trygheden for den enkelte ønsker vi at sikre opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor tryghed er forudsætningen for fleksibilitet.
Vores samfund har brug for alle de unge mennesker med en erhvervs- eller praksisrettet videregående uddannelser, som vi kan få. Derfor foreslår FH, at der afsættes 600 mio. kr. til at sikre, at færrest mulige dropper uddannelsen i kølvandet på coronaepidemien.
”På baggrund af de overbevisende erfaringer fra a-kasseforsøget foreslår vi, at alle a-kasserne overtager hele indsatsen i opsigelsesperioden og i de første seks måneders arbejdsløshed. Det vil forbedre jobindsatsen overfor de arbejdsløse og i højere grad imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Så hvad venter vi på?”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst.
Regeringen har nikket ja til Fagbevægelsens Hovedorganisations opfordring om at nedsætte en komité, der skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor.
Antallet af lære- og elevpladser er steget med 200 på et år. Positivt, men det er nødvendigt med langt flere, hvis vi skal have uddannet det antal faglærte, vi får brug for i fremtiden. Det siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund.