En september i 2024 kulminerede en periode med for meget arbejdspres for en chauffør.
Efter en periode med meget lange arbejdsdage brød hun sammen, da en passager kastede op på hende under en køretur. Episoden førte til en længere sygemelding – og senere en opsigelse.
Nu har Afskedigelsesnævnet slået fast, at opsigelsen var usaglig.
Advokat Evelyn Jørgensen hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der førte sagen for chaufføren, er tilfreds med afgørelsen:
”Sagen cementerer, at arbejdsgiver har et ansvar for at sikre, at en medarbejder kan vende tilbage på arbejde efter en sygemelding på den bedst mulige måde. Det gælder særligt i en situation hvor arbejdsforholdene må anses for at have forårsaget sygemeldingen”, siger hun.
Lange arbejdsuger op til sygemelding
Den kvindelige chauffør havde været ansat i taxabranchen siden 2020. I 2024 blev hendes ansættelse overdraget til et andet transportfirma i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
I tiden op til hændelsen arbejdede hun ofte mere end 50 timer om ugen. Hun kørte flextrafik med blandt andre demente og handicappede passagerer.
Da en passager en septemberdag kastede op på hende i bilen, reagerede hun – efter eget udsagn – anderledes, end hun normalt ville have gjort. Hun var så presset, at hun brød helt sammen. Kort efter blev hun sygemeldt med stress-relaterede symptomer.
Sygemeldingen kom til at vare i godt tre måneder.
Uenighed om tilbagevenden
Under sygefraværet blev der afholdt møder med jobcentret, hvor mulighederne for en gradvis tilbagevenden til arbejdet blev drøftet. Chaufføren gav udtryk for, at hun gerne ville vende tilbage, hvis arbejdet kunne tilrettelægges mere skånsomt.
Blandt hendes ønsker var et loft på 37 arbejdstimer om ugen samt mere faste kørselsopgaver.
Men ifølge hendes arbejdsgiver kunne det ikke lade sig gøre. Der var brug for stor fleksibilitet i driften, og virksomheden kunne derfor ikke garantere faste arbejdstider eller et fast timetal.
Chaufføren fik i stedet tilbudt mulighed for at vende tilbage på minimum 25 timer om ugen, men uden nærmere rammer.
Parterne nåede ikke hinanden, og den 17. januar 2025 blev chaufføren opsagt.
Chaufføren valgte i samarbejde med sin fagforening 3F at tage sagen videre til Afskedigelsesnævnet.
3F gjorde gældende, at opsigelsen var usaglig, fordi sygemeldingen havde klar sammenhæng med arbejdets forhold. Og forbundet pegede særligt på, at arbejdsgiveren ikke havde lyttet til chaufførens ønske om rimelige arbejdsforhold, og helt konkret et loft over den ugentlige arbejdstid.
Arbejdsgiveren afviste kritikken og pegede blandt andet på den lange sygeperiode og på, at chaufførens ønske om ændrede arbejdsvilkår ikke var mulig af hensyn til virksomhedens drift.
Nævnet: Fyring var usaglig
Afskedigelsesnævnet gav chaufføren medhold. Nævnet lagde vægt på, at sygemeldingen var udløst af en generelt høj arbejdsbelastning.
Samtidig fandt nævnet, at arbejdsgiveren, der drev en virksomhed med 300 ansatte, ikke havde dokumenteret, at det var umuligt at tilrettelægge arbejdet mere skånsomt
På den baggrund blev opsigelsen kendt usaglig, og chaufføren blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kroner.
