Stress, arbejdspres og dårlig trivsel er velkendte udfordringer på mange danske arbejdspladser.
Men når problemerne opstår, er det ofte uklart, hvor og hvordan man bør sætte ind. Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsøger nu at give svaret – med en ny model, der skal hjælpe arbejdspladser med at finde de mest effektive løsninger.
Modellen hedder Det psykosociale forebyggelseshierarki og bygger på omfattende forskning i, hvad der faktisk virker, når det handler om at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø.
“Vores resultater peger på, at det er begrænset, hvor meget effekt for eksempel et mindfulness-kursus har på arbejdsmiljøet. Når der opstår problemer med arbejdsmiljøet, kan virksomheder med fordel kigge på, om noget i selve arbejde kan ændres – og ikke kun på, hvordan den enkelte håndterer det,
Er du stresset? Tag FH’s stresstest
Man kan med fordel arbejde med flere forskellige typer af indsatser og kombinere løsninger, der er rettet mod både et organisatorisk og individuelt plan,” siger Asta Kjærgaard, videnskabelig assistent på NFA og hovedforfatter på studiet i en pressemeddelelse fra NFA.
Ikke alt virker lige godt
Studiet konkluderer, at mange af de løsninger, der oftest anvendes – som fx individuelle stresskurser, politikker eller trivselssamtaler – har en relativt begrænset effekt. De ligger i bunden af forebyggelseshierarkiet.
De mest effektive tiltag befinder sig i toppen af hierarkiet og handler om at ændre de strukturelle og organisatoriske forhold, som skaber eller forstærker problemer med stress, mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø.
Inspiration fra sikkerhedsarbejde
Modellen er inspireret af det klassiske kontrolhierarki, der blev udviklet i USA i 1950’erne for at håndtere fysiske risici i arbejdsmiljøet, såsom kemikalier, støj og ulykker. Det hierarki fokuserer på at fjerne risici ved kilden – frem for blot at beskytte individet mod dem.
Nu overføres tankegangen til det psykosociale område.
“Kontrolhierarkiet fokuserer på fysiske ændringer, men det kan ikke direkte overføres til psykosociale udfordringer, så der har manglet et værktøj”, siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, seniorforsker ved NFA og medforfatter til studiet.
Det psykosociale forebyggelseshierarki er opbygget sådan, at jo højere oppe i hierarkiet en indsats placeres, desto mere effektiv og langtidsholdbar er den ifølge forskningen.
Testet i praksis
For at sikre at modellen ikke blot fungerer i teorien, har forskerne analyseret konkrete forløb fra ni danske arbejdspladser.
De har alle gennemført et aftaleforløb med Arbejdstilsynet, hvor de arbejdede med psykosociale arbejdsmiljøproblemer.
Analysen viste, at mange arbejdspladser i praksis starter med løsninger nederst i hierarkiet – for eksempel individuelle tiltag og trivselspolitikker – frem for at ændre arbejdets struktur og organisering.
Kombinationer virker bedst
Selvom organisatoriske tiltag vurderes som mest effektive, understreger forskerne, at en kombination af indsatser på flere niveauer ofte er nødvendig.
Målet med den nye model er at give ledere, arbejdsmiljøorganisationer og HR-afdelinger et konkret redskab, der kan omsætte viden til handling – og hjælpe med at løfte det psykiske arbejdsmiljø systematisk.
“Den nye model skal gøre det mere håndgribeligt at løse udfordringerne. Den giver et overblik over, hvor man kan sætte ind. Det kan forhåbentligt være med til at hjælpe virksomheder med at fokusere på de tiltag, som kan gøre den største forskel, og på den måde skubbe arbejdsmiljøet i en bedre retning, siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev.
Om NFA
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler, uddanner forskere og rådgiver myndigheder for at bidrage til et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
NFA er en uafhængig sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet (BM) og den største forskningsinstitution på arbejdsmiljøområdet i Danmark.
