Det er ikke kun tunge løft, farlige maskiner og mangel på sikkerhedsudstyr, der koster menneskeliv på arbejdspladsen.  

Hvert år dør tusindvis af europæere som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.  

6190 arbejdstagere i EU og Storbritannien dør årligt af hjertesygdomme, der kan tilskrives et usundt psykisk arbejdsmiljø.  

Det koster vores samfund milliarder af kroner. Tænk, hvad vi kunne udrette hvis vi gjorde noget ved det her!

flemming h. grønsund

Yderligere 4843 mister livet gennem selvmord som følge af arbejdsrelateret depression. 

Til sammenligning kostede fysiske arbejdsulykker 3.286 liv i EU i 2022.  

Læs også: Hej chef! Jeg kommer desværre ikke på arbejde i dag

Det viser dystre tal fra den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut (ETUI), som blev fremlagt på Workers’ Memorial Day den 28. april – en international mindedag for dem, der har mistet livet på grund af deres arbejde.  

Det er bekymrende tal, ifølge næstformand i FH, Flemming Grønsund, der understreger:

Det koster vores samfund milliarder af kroner. Tænk, hvad vi kunne udrette hvis vi gjorde noget ved det her. Og så skaber det ikke mindst et dårligere arbejdsliv for lønmodtagerne.” 

Et stort, men overset problem 

Temaet for mindedagen i år var psykosociale risikofaktorer, altså de forhold i arbejdslivet, som påvirker vores mentale helbred negativt.

Det er det vi i Danmark ofte beskriver, når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø. 

Download: Dårlige ledelse og sygefravær hænger sammen (iPaper)

Som tallene også viser, er der tale om reelle problemer, som generalsekretæren for ETUC, Esther Lynch, også slog fast:

“Det her er ikke sjældne problemer. De er systemiske, og de bliver værre.” 

Der er dog i mange lande fortsat ikke meget lovgivning, som sikrer lønmodtagerne mod et usundt psykisk arbejdsmiljø. 

Samtidig er der fortsat mange virksomheder i Europa, der ikke laver regelmæssige risikovurderinger af arbejdsmiljøet. I 2024 gjaldt det ifølge virksomhederne selv knap hver fjerde.

Risikofaktorer inkluderet i ETUI-studiet  

  • Høj arbejdsbelastning (Høje krav kombineret med lav selvbestemmelse) 
  • Ubalance mellem indsats og belønning i arbejdet 
  • Lange arbejdstider (Over 55 timer ugentligt) 
  • Mobning på arbejdspladsen 
Læs analyse (ETUI.org)