Den forventede stigning i pensionsalderen kræver, at danske lønmodtagere kan holde sig på arbejdsmarkedet i længere tid. Det forudsætter at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø forbedres markant.
I dag er mange lønmodtagere, især dem i fysiske krævende job, i risiko for at blive nedslidte i en tidlig alder. Mange oplever smerter, arbejdspres og stress, hvilket gør det svært at holde til et langt arbejdsliv.
FH pensionsudspil peger på. at der er behov for, at arbejdsgiverne tager et større ansvar for at forbedre arbejdsforholdene, så de ikke bliver en barriere for at arbejde til pensionsalderen.
Brancher truet af nedslidning
- Anlægsarbejde
- Daginstitutioner
- Døgninstitutioner og hjemmepleje
- Frisører og anden personlig pleje
- Opførelse og nedrivning af byggeri
- Hotel og camping
- Politi, beredskab og fængsler
- Rengøring
- Slagterier
- Transport af passagerer
De mest nedslidte grupper er blandt de ufaglærte og faglærte, der arbejder i fysiske job såsom tømrere, snedkere og lastbilchauffører, samt medarbejdere i brancher som social- og sundhedssektoren, hvor psykisk belastning er stor.
Sporskifte skal give nedslidte mulighed for ny karrierevej
FH’s udspil indeholder også et centralt forslag om, at lønmodtagere, der er blevet nedslidte eller har nedsat arbejdsevne, skal have mulighed for at skifte spor i deres karriere.
Dette skal gøre det muligt for flere at arbejde længere, samtidig med at de får den nødvendige støtte og opkvalificering.
For at sikre, at lønmodtagere kan skifte spor til nye jobområder med gode jobmuligheder – eksempelvis inden for grøn omstilling eller velfærdssektoren – foreslår FH en ny ordning, der giver en ret til sporskifte.
Denne ordning skal give økonomisk støtte til efter- og videreuddannelse og sikre, at lønmodtagere får den nødvendige vejledning og opbakning til at omlægge deres karriere.
Seniorer hårdt ramt
50% af de beskæftigede seniorer oplever høj psykisk anstrengelse i arbejdet
Med et årligt afsætningsbeløb på 1,5 milliarder kroner til sporskifteordningen ønsker FH at sikre, at flere lønmodtagere får mulighed for at tage et nyt karrierespor, før de når pensionsalderen.
Det gælder især dem, der er blevet nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet.
En rettidig indsats for at undgå tidlig tilbagetrækning
Sporskifteordningen skal ikke kun sikre, at flere kan fortsætte i job længere, men også reducere antallet af personer, der tvinges ud af arbejdsmarkedet tidligt på grund af nedslidning.
I dag er der alt for mange, der ender på tidlig pension, fleksjob eller førtidspension, fordi de ikke har mulighed for at skifte spor og få den nødvendige opkvalificering til at forblive på arbejdsmarkedet.
FH foreslår
- At der indføres en ny sporskifteordning til lønmodtagere, der har haft mange år på arbejdsmarkedet, eller som oplever begrænsninger i deres arbejdsevne efter sygdom eller ned- slidning.
- Ordningen skal bidrage til, at man med den nødvendige økonomiske støtte kan skifte spor og tage ny uddannelse indenfor områder, hvor der er gode jobmuligheder fx inden for grøn omstilling eller udvalgte velfærdsområder. Det foreslås at øremærke 1,5 mia. kr. årligt til forslaget
Med den foreslåede ordning, som omfatter en rettighed til sporskifte for personer over 45 år og en visitationsordning for dem med nedsat arbejdsevne, kan lønmodtagere få den nødvendige støtte til at omlægge arbejdslivet i god tid.
FH ønsker desuden, at ordningen suppleres med økonomisk støtte, der sikrer, at lønmodtagerne kan leve op til deres økonomiske forpligtelser, mens de gennemgår uddannelse og omskoling.
Den foreslåede ændring vil dermed både bidrage til at forhindre tidlig tilbagetrækning og til at skabe et arbejdsmarked, hvor flere kan få flere gode år, uden at nedslidning og dårlige arbejdsforhold bliver en hindring for at fortsætte i job.
Læs hele udspillet her og få indsigt i FH’s vision for et arbejdsmarked, hvor både arbejdsmiljø og mulighed for karriereskift sikrer et længere og sundere arbejdsliv for lønmodtagere.
FH foreslår
- at der afsættes 140 mio. kr. årligt til de overenskomstbærende lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Midlerne skal anvendes til rekruttering og uddannelse af ansatte, så de konkret kan forestå uddannelse, rådgivning og vejledning i systematisk arbejdsmiljøarbejde på overenskomstdækkede virksomheder og institutioner.
- at der afsættes 35 mio. kr. årligt til en videreførelse af de arbejdspladsnære aktiviteter i Branchefællesskaberne For Arbejdsmiljø (BFA). Arbejdspladserne efterspørger branchespecifik viden fra BFA’erne, der har legitimitet, viden og værktøjer, der understøtter det systematiske arbejdsmiljøarbejde.
- at der afsættes 25 mio. kr. årligt til etablering af et ’Center for Arbejdsmiljøviden’, der skal sikre, at den allerede tilgængelige forskningsviden om arbejdsmiljø og forebyggelse omsættes til aktiv handling på arbejdspladserne.
- at de resterende 100 mio. kr. reserveres til udvikling af nye politiktiltag, som skal skabe et godt arbejdsmiljø og forebygge fysisk og psykisk nedslidning.
