Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden.
Smede, procesoperatører og teknikere har for længst set robotterne i øjnene, og i dag ligger vi i robotteknologiens og dronernes superliga.
Nu popper Chatgpt, Copilot og andre avancerede AI-maskiner op allevegne indenfor industri, transport, service, byggeri, HR og administration.
Vi er kort sagt frontløbere, når det handler om indførelse af nye teknologier og kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked. Det skal vi blive ved med at være, fordi gevinsterne er kæmpestore i forhold til vækst, innovation, konkurrencekraft og arbejdspladser. Men samtidig skal vi passe på ikke at blive løbet over ende af AI-bølgen, advarer to eksperter.
Det er vigtigt, at arbejdsgivere og lønmodtagere sidder ved styrepinden og sammen tager ansvar, når kunstig intelligens indføres på arbejdspladserne.
Og her ligger det lige til højrebenet at sætte kunstig intelligens på dagsordenen i samarbejdsudvalgene, mener professor Natalie Videbæk Munkholm fra Syddansk Universitet.
10% har strategi
I dag har omkring hver tiende danske virksomhed en samlet strategi for, hvordan man vil bruge kunstig intelligens, påpeger hun.
Mange virksomheder står altså overfor at tage hul på den centrale debat: Hvad har vi brug for; hvorfor og hvordan implementerer vi det?
”Det burde jo starte i samarbejdsudvalget, så vi kan få givet nogle indspil til en god samlet strategi for brug af kunstig intelligens,” siger Natalie Videbæk Munkholm og tilføjer, at der i mange virksomheder i dag ikke er overblik over, hvor meget og hvordan AI bruges.
Bogholderi, HR-afdeling og logistik-afdeling kan købe forskellige systemer, og lige pludselig risikerer en virksomhed, at mange forskellige AI-systemer knopskyder uden, at der er taget samlet stilling til, hvordan den nye fagre teknologi håndteres.
Hun kalder det både nødvendigt og fornuftigt, at arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab drøfter og lægger en samlet strategi.
”Det handler om at aftale, hvordan AI skal bruges, af hvem, og hvem der har ansvar for AI-systemerne,” understreger Natalie Videbæk Munkholm.
Først og fremmest kan det skabe gennemsigtighed og tryghed omkring kunstig intelligens, men også klarhed over, hvilke kompetenceløft der skal til. For medarbejdere på alle niveauer og i alle funktioner får brug for nye kompetencer i forhold til de mange omstillinger og ændrede arbejdsgange, der ofte følger i kølvandet på AI.
Medarbejderne er dækket godt ind under dansk lov og EU-forordninger omkring brugen af kunstig intelligens, fremfører professoren.
”Selvom samarbejdsudvalget måske ikke selv er digitale eksperter, kan man indkalde nogle digitale eksperter, så man kan forstå, hvordan det virker og sørge for, at AI bliver brugt indenfor rammerne,” anfører hun.
SU kan bremse bullshit
Også professor Anders Kofod-Petersen fra Norges Tekniske naturvitenskabelige Universitet mener, at det er en god ide, at ledelse og tillidsrepræsentanter drøfter brugen af kunstig intelligens i samarbejdsudvalget.
Både for at få udryddet vrangforestillinger omkring AI men også for at få lidt sund skepsis ind over for AI.
For ifølge professoren kan AI bidrage til at løse et væld af problemer og optimere produktionen mange steder, men der er også faldgruber og meget bullshit, som et årvågent samarbejdsudvalg kan sætte en stopper for.
Leverandører står i kø for at prakke virksomheder nogle AI-løsninger på, som enten kan være overflødige eller forkerte, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre og heller ikke har en AI-strategi.
”Nogle gange har man ikke kompetence til at afgøre, om det er bullshit – eller om der er noget i det. Meget ofte har man behov for en god ven, som har noget kompetence i det,” siger Anders Kofod-Petersen.
Han tilføjer, at det i alle virksomheder er helt centralt at spørge sig selv om tre ting, når man skal lægge en samlet AI-strategi. Har man en fornuftig tilgang til ændringsledelse? Involverer man de rigtige mennesker? Og har man den tekniske kompetence?
”Der er egentlig ikke nogen teknologiske problemer i verden. Der er faktisk kun kompetence og det organisatoriske,” siger Anders Kofod-Petersen med et skævt smil.
Professoren pointerer, at kompetencer med AI er altafgørende, og at organisationen skal kunne følge med. Begge ting er noget, som samarbejdsudvalgene ifølge Anders Kofod-Petersen og Natalie Videbæk Munkholm kan tage hånd om og dermed sikre sig, at AI bliver en gevinst for både bundlinje og arbejdsmiljø.
På Samarbejdsnævnet.dk findes en værktøjskasse med tips og tricks om AI på arbejdspladsen til tillidsvalgte og medlemmer af samarbejdsudvalg rundt om på danske virksomheder.
Tips og tricks fra Samarbejdsnævnet
Inddrag medarbejderne tidligt i processen, særligt gennem samarbejdsudvalg
• Sørg for, at medarbejderne får viden om AI, så teknologien ikke skaber utryghed.
• Drøft, hvordan AI påvirker trivsel, samarbejde og arbejdsmiljø.
• Skab klare rammer og retningslinjer for brug af AI, fx om datasikkerhed og etik.
• Giv tydelig og løbende kommunikation om, hvordan AI-værktøjer bruges.
Planlægning og implementering af AI
• Lav en konkret plan for introduktion af AI – hvem gør hvad og hvornår.
• Afdæk hvilke kompetencer medarbejderne får brug for, og tilbyd støtte og træning.
• Involver medarbejdere bredt for at sikre ejerskab og undgå modstand.
• Følg løbende op på, hvordan AI påvirker arbejdsgange og trivsel.
Centrale overvejelser og faldgruber
• Overvej etik, datasikkerhed og medarbejdernes ret til privatliv, før AI tages i brug.
• Vurder hvornår AI giver reel værdi, og hvornår det ikke bør anvendes.
• Husk, at AI er et værktøj – ikke en erstatning for dialog og aftaler om arbejdsforhold.
Råd til samarbejdsudvalg (SU)
• Opsøg viden og inspiration om AI, så drøftelserne bliver kvalificerede.
• Overvej om samarbejdsaftaler eller retningslinjer skal opdateres i lyset af AI.
• Inddrag relevante eksperter, fx inden for jura, databeskyttelse eller arbejdsmiljø.
• Skab åben dialog om bekymringer, forventninger og muligheder, så alle bliver hørt.