I løbet af det seneste blot 12 måneder har FOA formået at sikre sine medlemmer en erstatning på hele 431 millioner kroner for arbejdsskader.
Det høje beløb vidner om et alt for presset arbejdsmiljø hos FOA’s medlemmer, siger fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm i en pressemeddelelse på foa.dk.
Eksempler på skader inkluderer senfølger efter slag i hovedet fra en udadreagerende borger, en itureven sene i skulderen fra at forhindre fald blandt plejehjemsbeboere, samt PTSD efter udrykning til en voldsom redningssituation
Overvåget og chikaneret: Køkken-medhjælper modtager erstatning efter seks års mareridt
Køkkenmedhjælperen Lamai blev dagligt chikaneret af arbejdspladsens kok. Nu har hun fået kompensation, fordi arbejdsgiveren ikke tog ansvar for det psykiske arbejdsmiljø.
FOA slår alarm
Den nye opgørelse viser, at erstatningerne, som FOA har formidlet i 2023, er alarmerende høje.
”Det er uendeligt vigtigt, at vi som fagforening kan hjælpe mennesker, som er kommet til skade på deres arbejde, til at få deres erstatninger.
Men det er dybt bekymrende, at skaderne overhovedet sker, og at så mange kommer til skade. Det vidner om, at arbejdsmiljøet på FOAs fagområder er alt for hårdt,” udtaler Maria Klingsholm.
I alt har FOA afsluttet 907 sager for medlemmer, der har lidt skade på arbejdet og derfor har søgt erstatning for tab af erhvervsevne, varige mén og svie og smerte. Sammenlagt beløber erstatningerne sig til godt 431 millioner kroner.
Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har ”Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger”, hvor de fleste FOA-medlemmer arbejder, den højeste rate af anerkendte arbejdsskader med 3.957 sager. Til sammenligning har Bygge- og anlægsvirksomhed 2.072 anerkendte sager i 2023.
Ender på førtidspension
”Vi ser et mere og mere presset arbejdsmarked, hvor de ansatte skal tage sig af borgere med stadig mere komplekse problemer.
Flere ender på førtidspension, og vores arbejdsmiljøundersøgelser viser, at det psykiske arbejdsmiljø også er benhårdt,” siger Klingsholm, der påpeger vanskelighederne ved at få anerkendt psykiske arbejdsskader.
Af det beløb, der er blevet sikret i 2023, er 89 procent, eller næsten 383 millioner kroner, givet som erstatning for tabt erhvervsevne, mens godt 36 millioner er til varige mén.
”For hver arbejdsskadesag er der et menneske, hvis liv kan blive svært forandret.
Mange må trække sig og har ikke mulighed for at arbejde mere. Det er frygteligt for den enkelte, men også helt forkert i forhold til den manglende arbejdskraft.
FOA medlem fik erstatning på 1.5 mio
FOA Vest hjalp et medlem med at få en erstatning på 1,5 mio. kroner. Medlemmet kom til skade mens hun var på arbejde som pædagogmedhjælper
De penge, vi betaler i erstatninger, ville være langt bedre anvendt til forebyggelse,” tilføjer Klingsholm i FOA’s pressemeddelse.
Kritisk med besparelser
Hun finder det bekymrende, at regeringen i Finansloven planlægger at spare 7,1 millioner kroner på arbejdsmiljøområdet næste år, samt 18 millioner årligt fremover ved at reducere Arbejdstilsynets fysiske tilsyn.
”Det er dyrt både menneskeligt og økonomisk i form af erstatninger, hvis vi ikke bliver bedre til at forebygge arbejdsskader. Derfor bør vi annullere de planlagte besparelser på arbejdsmiljøområdet,” afslutter Maria Klingsholm.
På under 4 år har FOA sikret medlemmerne over en milliard kroner i erstatning i forbindelse med arbejdsskadesager