De Økonomiske Råds halvårlige rapport er udgivet i dag. Den indeholder et afsnit om erhvervsuddannelser, hvor der blandt andet konkluderes:
”Der er økonomiske omkostninger for den enkelte og for den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.”
LÆS OGSÅ: FH’s samlede kommentarer til vismandsrapporten (iPaper)
Analysen konkluderer, at fordi en faglært i løbet af et arbejdsliv tjener mindre end en gymnasieuddannet, er det en dårlig forretning for både samfundet og for den enkelte at vælge den faglærte vej.
En konklusion, der fik Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, til at spærre øjnene op.
”Jeg må indrømme, at jeg blev målløs, da jeg læste det her. Det er sjældent, man støder på en analyse, der er så skæv og samtidig risikerer at skade både de unge og vores fælles fremtid,” fastslår han.
Forældet datagrundlag
Vismændenes analyse undersøger livsindkomsten for en gruppe af unge, der påbegyndte en faglært eller gymnasial uddannelse, typisk efter at have færdiggjort folkeskolen mellem 1987 og 2003.
Vismændene undersøger forskellene på livsindkomsten på unge, der var ”på vippen” mellem at vælge den ene eller den anden uddannelsesvej.
Resultatet er dermed ikke generelt for alle unge, men bliver alligevel brugt til at konkludere på vegne af den samlede gruppe af unge, der skal vælge ungdomsuddannelse.
Derudover har udviklingen i samfundet overhalet vismændene indenom.
”Arbejdslivet ser i dag helt anderledes ud end i 1990’erne. De unge står over for andre valg og muligheder, og vi kan ikke tillade os at navigere efter et gammeldags kort.
Hvis vi fortsætter med at bruge forældede data til at rådgive dem, risikerer vi at sende dem ned i en blindgyde – og samtidig forstærker vi en skadelig forestilling om, at erhvervsuddannelser er mindre værd.
Jeg håber, at både politikere, forældre og ikke mindst de unge selv kan se, at disse konklusioner ikke er relevante i dag,” siger Morten Skov Christiansen.
Stigende mangel på faglærte
I takt med, at den grønne omstilling stiller nye krav til alt fra industriel produktion til isolering af private hjem, er efterspørgslen efter faglærte kun blevet større.
I mange tilfælde er det manglen på dygtige faglærte, der er flaskehals på klimavenlige tiltag som fjernvarme og vindmølleparker.
Det har givet anledning til, at flere analyser har konkluderet, at vi vil mangle omkring 100.000 faglærte om bare seks år.
”I bedste fald må man sige, at vismændenes konklusion er meget kortsigtet, for hvis endnu flere vælger gymnasiet, vil Danmark meget hurtigt blive fattigere.
Det er kortsigtet tænkning, der overser det store billede.
Jeg vil gerne høre, hvordan vismændene forestiller sig, at alle de ekstra akademikere skal få tingene til at hænge sammen, hvis der ikke er faglærte til at sikre den grønne omstilling, vedligeholde vores infrastruktur og passe vores ældre.
Vi kan ikke drive et samfund uden dem, der får hjulene til at dreje rundt,” siger Morten Skov Christiansen.
I 2023 konkluderede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at ledigheden for akademikere var på 3,6 procent, mens den var på 2,1 procent for faglærte. Faglærte har den laveste ledighed på tværs af aldersgrupper, og AE fastslår i analysen, at den lave ledighed blandt faglærte er ”en forsmag på stor fremtidig mangel”.
Et element, der er helt fraværende i vismændenes rapport.
