Et stort antal virksomheder, ledere og kolleger har indstillet dygtige faglærte under 36 år på det private arbejdsmarked.

På baggrund af de mange stærke indstillinger, har bestyrelsen i Foreningen Fagtalent indsnævret feltet til 24 nominerede fordelt i otte forskellige kategorier.

Niveauet i år er tårnhøjt, og det har været en meget svær opgave at koge feltet ned til de 24 nominerede.

Henrik W. Petersen, Formand for Fagtalent

Nu er det op til juryen at vurdere, hvilke otte nominerede der skal ende med prisen som årets fagtalenter, når vinderne offentliggøres til et stort awardshow på Scandic Falkoner i København den 28. november.

Formand for Fagtalent, Henrik W. Petersen, siger: “Vi er ret overvældede over den store opbakning til Fagtalent. Niveauet i år er tårnhøjt, og det har været en meget svær opgave at koge feltet ned til de 24 nominerede.

Men det bekræfter bare, at det er på tide, at vi får sat fokus på, hvor dygtige faglærte vi har i Danmark”. Næstformand for Fagtalent, Signe Tychsen Philip, siger:

De mange gode indstillinger af dygtige faglærte bekræfter os i, at talentudviklingen i danske virksomheder både har det godt og også er helt afgørende for at sikre fortsat vækst, innovation og fremgang i Danmark!

Signe Tychsen Philip, Næstformand for Fagtalent

“De mange gode indstillinger af dygtige faglærte bekræfter os i, at talentudviklingen i danske virksomheder både har det godt og også er helt afgørende for at sikre fortsat vækst, innovation og fremgang i Danmark”.

De 24 nominerede til Fagtalent 2024 er nomineret i følgende kategorier:

Innovation

  • Cille Kristine Beyer, salgskoordinator, Semler Gruppen
  • Mads Sørensen, elektriker, R&M-EL
  • Sebastian Samsø Hansen, industritekniker, Terma Aerostructures

Innovation

  • Cille Kristine Beyer, salgskoordinator, Semler Gruppen
  • Mads Sørensen, elektriker, R&M-EL
  • Sebastian Samsø Hansen, industritekniker, Terma Aerostructures

Vækst og iværksætteri

  • Danni Gårdred, elektriker, Alfa Laval Nakskov
  • Mads Karrebæk Mortensen, klejnsmed, Ejer af virksomheden M. Karrebæk Stål
  • Natasja Hacene, køkkenchef, Hotel Juelsminde Strand

Komet

  • Kasper Bergmann Mortensen, industrial technician, Grundfos
  • Kristian Bak Hansen, murer, Hæstrup Murerforretning
  • Marcus Bull Laursen Hartvigsen, elektriker, CBRE Teknisk servicepartner

Ledelse

  • Emilie Rath, talent & rekrutteringsleder, Kemp & Lauritzen
  • Mehdi Taleb, projektchef, Bravida Danmark
  • Robin Oluf Lundquist, afdelingsleder, SIF Gruppen

Kundetilfredshed

  • Amalie Schwartz, elektriker, Rask El
  • Daniel Aamer, concierge, 71 Nyhavn Hotel
  • Marco Asmussen, VVS-montør, Wicotec Kirkebjerg

Kulturbærer

  • Martin Bomme Sander, elektriker, Kemp & Lauritzen
  • Mie Asp Christophersen, direktør, Jens Christophersen
  • Thobias Elleholt, VVS-montør, Bravida Danmark

Grøn omstilling

  • Benjamin Langsted, ansvarlig for solcelleanlæg, Erik Lytzen
  • Morten Bille-Hansen, anlægsmedarbejder, Tscherning
  • Sylvester Søndergaard, developer, Cadpeople

Årets talentudvikler (særpris)

  • Anette Lok Pless, leder for lærlinge, SIF Gruppen
  • Pernille Bisgaard, lærlingekoordinator, Bravida Danmark
  • Peter Wochner, klejnsmed, JB Metalindustri
Om Fagtalent

Om Fagtalent

Fagtalent er stiftet af Jyllands-Posten, Dansk Industri, Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne. Udover at anerkende de talentfulde faglærte, som allerede er på arbejdsmarkedet, skal Fagtalent også være med til at inspirere den næste generation til at tage en erhvervsuddannelse og vise de mange karrieremuligheder, som uddannelserne kan føre til.