Tag ikke fejl af den knastørre titel. For aftalen om kommunernes økonomi for 2026 handler om alt andet end knastørre tal.

Og lad os sige det, som det er: Det er ikke bare en økonomiaftale. Det er en aftale om tryghed. Om velfærd. Om tillid.

For jeg ønsker, at der bliver taget hånd om mine forældre, når de kommer til skade eller skal på plejehjem.

Jeg er glad for, at regeringen anerkender, hvor afgørende vores fælles velfærdssamfund er – også, når økonomien strammer til. At vi ikke bare lader stå til, men vælger at styrke velfærden!

morten skov

At der er plads og overskud i børnehaven og skolen til mine børn. Rimelige rammer, der gør det muligt for de dygtige ansatte i landets kommuner at udfolde deres faglighed. At vise omsorg og overskud. 

Jeg tror ikke, at jeg er alene om at ønske det.

Jeg er glad for, at regeringen anerkender, hvor afgørende vores fælles velfærdssamfund er – også, når økonomien strammer til. At vi ikke bare lader stå til, men vælger at styrke velfærden. At vi investerer i rammerne, så velfærden kan stå stærkere. 

Det er helt nødvendigt. 

Ikke let men vigtigt

For kommunerne står foran en gigantisk opgave: Implementering af reformer, der spænder fra sundhed og psykiatri til ældre og uddannelse. Det bliver ikke let – men det er vigtigt.

Derfor skal vi også passe på med at jage administrative besparelser for enhver pris. For hvis vi spænder ben for dem, der skal få velfærden til at virke i praksis – så mister vi grebet om det lange, seje træk.

Tak til forhandlerne for at holde fast i noget af det vigtigste vi har i Danmark: Et velfærdssamfund, vi kan være stolte af.