Stikker af fra regningen: 6 ud af 10 går konkurs, når de skal betale

Mere end hver andet byggefirma, der ender i Arbejdsretten for at have snydt i løn, går konkurs før sagen er afsluttet.

Det viser en opgørelse, som FH har lavet over sager i Arbejdsretten i kalenderåret 2023.

Her fremgår det, at 55 procent af alle sager i Arbejdsretten mod byggefirmaer, der havde et lønkrav stående imod sig, ender med en konkurs.

I byggebranchen generelt er det ifølge FH kun fem procent af firmaerne, der går konkurs i løbet af et år.

Og tallene fra Arbejdsretten skriger til himlen, mener Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

– Der er en enorm stor andel af de sager, der bliver afgjort på byggeområdet, der ender sådan her. Underentreprenørerne snyder og bedrager – og når det bliver opdaget, forsvinder de fra jordens overflade, siger han.

– Vi kan ikke sige, at det er planlagt fra starten. Men det er klart vores billede, at det er det, der sker i en lang række tilfælde, siger Palle Bisgaard.

Byggeboss stak af fra lønregning på 4,3 millioner kroner

Når firmaerne går konkurs viser opgørelsen fra FH, at det rammer de ansatte hårdest.

Ofte har firmaerne udenlandske ansatte, som må se langt efter deres retmæssige løn – i visse sager var lønkravet over to millioner kroner.

Seneste eksempel er byggefirmaet Facades Solution Limited, som havde en del af entreprisen med at bygge facader på Microsofts nye datacenter i Køge.

Her arbejdede firmaets 24 rumænske ansatte i seks måneder i 2023 på tech-gigantens nye milliardbyggeri, men endte med at blive snydt for 4,3 millioner kroner i løn.

Det var 3F og FH, der førte sagen om underbetaling for Arbejdsretten mod Facades Solution. 

Men bare få måneder senere, mens sagen endnu ikke var færdigbehandlet i Arbejdsretten, erklærede ejeren af Facades Solution sit firma konkurs.

Ifølge kuratoren på konkursboet snød ejeren helt bevidst de ansatte i firmaet for deres retmæssige løn, og kuratoren valgte at politianmeldte ejeren for uforsvarlig forretningsførelse.

Ekspert: Udhuler den danske model

Ifølge Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforker på Aalborg Universitet, står det danske system først og fremmest på én ting:

Tillid.

Forsvinder den, er det svært at tale om en “dansk model” mere, forklarer han.

– Når den danske model fungerer som den skal, bliver de fleste problemer løst på arbejdspladsen. Og så er det kun de meget alvorlige sager, der ender i Arbejdsretten, siger Laust Høgedahl.

Men hvis ejerne med helt åbne øjne begynder at snyde deres ansatte for løn, og derefter lukker firmaerne, når regningen skal betales, så er det “et helt andet game”.

– Hvis firmaejerne begynder at spekulere i konkurser og er fuldstændig ligeglade med, hvordan systemet fungerer, er det dybt alvorligt. Så virker Arbejdsretten ikke mere, siger Laust Høgedahl.

3F: Ser ud til, at byggefirmaer planlægger lønsnyd

Palle Bisgaard fra 3F Byggegruppen er ikke i tvivl om, at tallene fra Arbejdsretten tegner et klart billede af et mere og mere råt arbejdsmarked i byggebranchen.

Derfor peger han på en løsning, der kan sætte en prop i problemet.

– Hvis vi skal have anstændighed ind i denne branche, er vi nødt til at indføre et kædeansvar, så de, der scorer gevinsten ved denne type konstruktioner, også kan komme til at hæfte for den snyd, der sker, siger Palle Bisgaard.

Kædeansvar betyder kort fortalt, at en hovedentreprenør skriver under på at dække omkostningerne, hvis en underentreprenør bliver taget i at underbetale sine ansatte på byggepladsen.

Det er ikke første gang, at fagbevægelsen har bedt om kædeansvar. Hver gang er forslaget blevet afvist af arbejdsgiverne som et ekstremt krav at stille til de mange, fordi de få ikke kan overholde reglerne.

Men sådan ser Palle Bisgaard det ikke.

– Hvis man kigger ud i Europa, er der intet ekstremt i det. Mit bud er, at halvdelen af EU’s medlemslande har kædeansvar, siger han.

– Og i forvejen placerer vi jo ansvaret for at holde tidsplanen, bygge kvalitet og overholde sikkerheden hos hovedentreprenøren. Hvorfor skal de så ikke også bære ansvaret for at betale den korrekte løn? spørger han.

Tavshed fra arbejdsgiverne

Fagbladet 3F har kontaktet DI Byggeri for at høre, hvad de siger til, at deres medlemmer ofte går konkurs, når de bliver stillet overfor lønkrav i Arbejdsretten.

Vi ville også gerne have hørt, hvordan de vil modvirke, at de mange konkurser udhuler den danske model.

Men DI Byggeri har ikke haft mulighed for at svare inden deadline.

Fagbladet 3F har også rakt ud til Dansk Arbejdsgiverforening, men de har heller ikke kunnet svare inden deadline.

—

Nyheden er fra Fagbladet 3F og skrevet af journalist, Karsten Østergaard