Alle danske arbejdsgivere skal fra den 1. juli have indrettet et system for registrering af arbejdstid, så deres medarbejdere hver dag kan registrere deres arbejdstid.
FH anbefaler, at du taler med din tillidsrepræsentant om registrering af din arbejdstid. Tillidsrepræsentanten bør drøfte og aftale registreringen i samarbejdsudvalget på arbejdspladsen eller i arbejdsmiljøorganisationen for at sikre, at arbejdspladsen har en fælles forståelse af systemet for registrering af arbejdstid.
Få svar på dine spørgsmål
Men hvorfor skal vi nu til at registrere vores arbejdstid , spørger du måske dig selv om. Det skal vi, fordi vi på den måde kan holde øje med, at du og dine kolleger ikke arbejder mere, end det I får løn for, og at I får den hviletid, I har krav på.
Din arbejdsgiver skal beholde registreringen af arbejdstid i mindst fem år og har det juridiske ansvar for registreringerne.
Her i FH’s vejledning kan du få svar på dine spørgsmål om de nye regler:
Generelt
-
Hvad er baggrunden for reglerne?
-
Meningen er at sikre et bedre arbejdsmiljø og sørge for, at reglerne om maksimal arbejdstid og hviletid bliver overholdt.
-
Hvad skal registreres – hvad udgør arbejdstid?
-
Efter reglerne er al tid udelukkende enten arbejdstid eller hviletid.
Arbejdstid skal forstås som tid, hvor man står til rådighed og typisk opholder sig et sted, som arbejdsgiver har bestemt (typisk arbejdspladsen).
Efter omstændighederne kan arbejdstid også være en rådighedsvagt i hjemmet, hvor det pga. rådighedsvagten (fx en kort responstid) reelt ikke er muligt at udøve sine familiemæssige og sociale interesser.
Det er typisk arbejdstid, der skal registreres, hvis det er tid, man får løn for.
-
Er det arbejdstid, hvis man modtager løn?
-
Det vil som altovervejende hovedregel være arbejdstid, der skal registreres, hvis det er tid, man modtager løn for.
-
Hvad er hviletid?
-
Hviletid er tid, hvor en medarbejder har fri og ikke skal arbejde.
Det er den tid, hvor medarbejderen ikke står til rådighed for sin arbejdsgiver og kan udøve sin sociale og familiemæssige interesser.
Der findes regler om hviletid, der giver alle medarbejdere ret til pauser under arbejdet, en daglig hviletid, ugentligt fridøgn og til ikke at arbejde udover en fastsat maksimal arbejdstid.
Den maksimale arbejdstid er som udgangspunkt 48 timer pr. uge set hen over en 4-måneders periode. Hviletidsregler kan dog være fraveget i kollektiv overenskomst.
-
Hvornår træder reglerne i kraft?
-
- juli 2024.
Transporttid til og fra arbejde
-
Hvordan påvirker de nye regler om tidsregistrering de medarbejdere, som potentielt arbejder på forskellige lokationer hver dag?
-
Tidsregistreringen skal foretages uanset, hvor arbejdet udføres.
Transporttiden til og fra arbejde er i udgangspunktet ikke arbejdstid – og skal derfor heller ikke registreres. Men hvis en medarbejder arbejder på nye lokationer hver dag (fx besøger kunder) og kører i bil direkte hjemmefra og ud til en kunde, skal arbejdstiden registreres fra man kører hjemmefra.
Det samme gælder for transporttid fra sidste kunde og hjem til eget hjem. Hvis en medarbejder tager ud til nye lokationer hver dag, men møder ind på arbejdspladsen forinden og tager tilbage til arbejdspladsen som det sidste, skal tiden først registreres som arbejdstid fra man møder ind på arbejdspladsen.
-
Skal man tidsregistrere transporttid til og fra arbejde hvis man (for samme arbejdsgiver) møder ind på (midlertidige) arbejdspladser med i kortere perioder (3-6-9 måneder), fx på skiftende byggepladser?
-
Der er ikke i praksis eller på anden vis taget stilling til, om transporttid til og fra arbejde under disse omstændigheder er arbejdstid og skal registreres.
-
Betragtes rejsetid mellem forskellige arbejdssteder i løbet af arbejdsdagen som arbejdstid, der skal registreres?
-
Ja.
‘Transporttid mellem forskellige arbejdssteder er arbejdstid og skal tidsregistreres.’Transporttid mellem forskellige arbejdssteder er arbejdstid og skal tidsregistreres.
-
Betragtes transporttid fra eget hjem til arbejdspladsen som arbejdstid, der skal registreres, hvis en medarbejder skal afhente kollegaer og bringe dem til arbejdspladsen?
-
I det omfang en afhentningsordning er noget, der er foranstaltet og påbudt af arbejdsgiver, vil der være tale om arbejdstid, der skal registreres fra tidspunktet, hvor kollegaen samles op.
Det samme gælder hvis en medarbejder kører en kollegaen hjem fra arbejdspladsen.
Hvis kørslen er en aftale indgået mellem to kollegaer, vil der ikke være tale om arbejdstid, der skal registreres.
-
Skal en medarbejder registrere telefonopkald under kørsel til og fra arbejde som arbejde?
-
Transporttiden til og fra arbejde er i udgangspunktet ikke arbejdstid – og skal derfor heller ikke registreres, men hvis arbejdsgiver ringer til med medarbejderen under transporten til eller fra arbejde, vil der være tale om arbejdstid, der skal registreres i den tid telefonopkaldet varer.
Arbejdsopgaver uden for normal arbejdstid
-
Vil tidsregistreringen være nødvendig for akutte opkald eller serviceopgaver uden for normal arbejdstid
-
Ja, alt arbejde skal registreres – også arbejde udført udenfor normal arbejdstid.
-
Findes der en bagatelgrænse for den arbejdstid, der skal registreres?
-
Det er ikke fastlagt en bagatelgrænse, så indtil videre skal al arbejdstid – også helt kortvarige telefonopkald – i princippet registreres.
-
Kan medarbejderne stadig tage overarbejde eller have fleksible arbejdstider under den nye tidsregistreringslovgivning?
-
Ja, så længe overarbejdstiden og de fleksible arbejdstider registreres som arbejdstid.
Der vil dog være en grænse for, hvor mange timer en medarbejder må arbejde.
-
Findes der undtagelser i de nye regler om tidsregistrering, som er relevante for arbejde fx ved nødopkald eller overarbejde under særlige omstændigheder?
-
I de nye regler er der ikke særlige arbejdsopgaver, der er undtaget fra tidsregistrering.
Loven fastsætter ikke, hvilken måde registreringen praktisk skal foretages på. Det kan variere alt efter, hvad der giver mening for arbejdsgiver og for medarbejderne fra overenskomstområde til overenskomstområde og fra virksomhed til virksomhed.
FH anbefaler, at registreringen af arbejdstiden drøftes og aftales med de tillidsvalgte i samarbejdsudvalg eller i arbejdsmiljøorganisationen for at sikre en fælles forståelse af arbejdstidsregistreringssystemet.
Tidsregistreringssystemet skal altid være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”.
-
Hvad er proceduren for at registrere tid, når uforudsete opgaver forlænger arbejdsdagen ud over det planlagte?
-
Det er ikke i loven fastlagt hvilken praktisk måde, tidsregistreringen af arbejdstid skal foregå.
I visse virksomheder og for visse ansatte, der fx som regel har fast mødetid eller som regel møder efter en i forvejen fastlagt vagtplan, kan det måske give mening, at den faste mødetid eller i forvejen fastlagte vagtplan indtastes på forhånd i tidsregistreringssystemet.
I så fald skal medarbejderen således kun selv registrere afvigelser fra den faste mødetid eller fastlagte vagtplan.
Manglende overholdelse af reglerne om tidsregistrering
-
Hvem bærer det juridiske ansvar for manglende overholdelse af tidsregistreringskravene – er det medarbejderen, arbejdsgiveren eller begge parter?
-
Arbejdsgiver skal stille et tidsregistreringssystem til rådighed for de ansatte, der skal være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”.
Hvis arbejdsgiver har stillet et sådant system til rådighed, er det medarbejderens pligt at udføre tidsregistreringen.
På den måde kan arbejdsgiver holde tilsyn med, at medarbejderen ikke overstiger den maksimale arbejdstid og får den nødvendige hviletid.
-
Hvad sker der, hvis en medarbejder ikke overholder kravet om tidsregistrering, selvom arbejdsgiver har stillet et tidsregistreringssystem til rådighed?
-
Hvis arbejdsgiver ikke bemærker eller håndhæver den manglende tidsregistrering, sker der ikke noget, da tidsregistreringen ikke ses af andre end arbejdsgiveren.
Manglende tidsregistrering kan imidlertid betyde, at reglerne om maksimal arbejdstid overskrides, hvilket kan føre til et usundt arbejdsmiljø for medarbejderen.
Hvis medarbejder arbejder over den maksimale arbejdstid eller kommer i en situation, hvor medarbejder og arbejdsgiver ikke er enige om antallet af erlagte arbejdstimer, vil medarbejderen ikke kunne komme igennem med et krav om godtgørelse eller yderligere timebetaling.
-
Kan en medarbejders manglende tidsregistrering medføre ansættelsesretlige konsekvenser?
-
Hvis arbejdsgiver har givet en medarbejder pålæg om at tidsregistrere og medarbejderen ikke overholder det, kan det betyde en misligholdelse af ansættelsesforholdet, som i første omgang vil kunne føre til en mundtlig henstilling og til en skriftlig advarsel ved gentagelse.
-
Hvad sker der, hvis en medarbejder ikke overholder kravet om tidsregistrering, fordi arbejdsgiver ikke har stillet et tidsregistreringssystem til rådighed?
-
I denne situation vil en medarbejder have en god sag, hvis medarbejderen rejser et krav på godtgørelse for overtrædelse af den maksimale arbejdstid eller påstår, at arbejdsgiver ikke har betalt medarbejderen for de arbejdstimer, vedkommende har arbejdet.
Diverse spørgsmål
-
Skal der afsættes tid til tidsregistrering?
-
Opgaven med tidsregistrering må forventes at være så tidsmæssigt begrænset, at der næppe skal afsættes særskilt tid til dette, men registreringen af arbejdstid skal foregå i arbejdstiden.
-
Hvordan registreres hjemmearbejde
-
På samme måde som almindeligt arbejdstid.
-
Hvordan registreres sociale firmaarrangementer?
-
Foregår arrangementet eller dele af arrangementet inden for normal arbejdstid, så skal det registreres som arbejdstid.
Tid efter normal arbejdstid skal ikke registreres, medmindre medarbejderen er pålagt at deltage i firmaarrangementet.
-
Skal frivilligt arbejde registreres?
-
Dette skal som udgangspunkt ikke registreres, da man ved udførelse af frivilligt arbejde typisk ikke bliver opfattet som lønmodtager.
-
Hvordan registreres kurser, som medarbejderen tager i arbejdsgivers interesse?
-
Sådanne kurser skal registreres som arbejdstid for den del af kurset, der har et fagligt indhold, og som typisk vil være obligatorisk for kursusdeltageren.
Hvis kurset ikke foregår på arbejdspladsen, og medarbejderen selv skal transportere sig direkte hen til kursusstedet og hjem igen efter kurset, vil transporttiden som udgangspunkt opfattes som arbejdstid, der skal registreres.
-
Skal arbejdstid registreres på daglig basis?
-
Der er ikke loven fastlagt rammer for, hvor ofte registrering af arbejdstid skal ske.
Det er som udgangspunkt op til arbejdsgiver, hvor ofte medarbejderen forpligtes til at tidsregistrere, fx om det skal ske på daglig eller fx ugentlig basis.
FH anbefaler, at registreringen af arbejdstiden drøftes og aftales med de tilldsvalgte i samarbejdsudvalg eller i arbejdsmiljøorganisationen for at sikre en fælles forståelse af arbejdstidsregistreringssystemet.
Har man varierende arbejdstid uden faste mødetider eller vagtplan, anbefales det, at arbejdstidsregistrering sker dagligt.
-
Skal man tidsregistre arbejde i bijob?
-
I bijob skal man registrere arbejdstid på samme måde som i sit hovedjob, men registreringen skal ske til medarbejderens ”bi-arbejdsgiver”.
-
Kan man nøjes med at registrere antal timer for en arbejdsdag, eller skal tidsrummet også registreres for at leve op til tidsregistreringskravet?
-
FH tolker reglerne således, at en medarbejder ikke udelukkende skal registrere den samlede arbejdstid men også de specifikke tidspunkter, hvor arbejdet er udført.
Det skal sikre, at hviletidsreglerne overholdes.
Arbejdsgiversiden og Beskæftigelsesministeriet har en anden opfattelse.
-
Hvis man tidsregistrerer allerede inden de nye regler træder i kraft, skal man så gøre noget andet nu
-
Hvis man som medarbejder allerede tidsregistrere sin arbejdstid, er det ikke sikkert, at man skal gøre noget andet efter de nye regler er trådt i kraft.
Det kommer an på, om man allerede registrerer al sin arbejdstid.
Registerer man fx sin arbejdstid gennem et ordresystem, der danner grundlag for regningen til kunden, kan dette kun udgøre et tidsregistreringssystem, der lever op til de nye regler, hvis al arbejdstid registreres i ordresystemet.
Det vil fx også sige kurser, som tages i arbejdsgivers interesse eller sociale arrangementer der forløber inden for medarbejderens normale arbejdstid.
Undtagelser
-
Hvem er undtaget fra tidsregistrering?
-
Det er tale om en ganske begrænset gruppe lønmodtagere.
Man skal være ”selvtilrettelægger” for at være undtaget.
Det betyder i praksis, at man skal have en stilling med meget vide beføjelser til selv at kunne planlægge sit arbejde. Der skal således være tale om en ansat helt i toppen af hierarkiet, der ikke er underlagt anden leder.
I en større virksomhed vil direktøren – og efter omstændighederne vicedirektøren – kunne være selvtilrettelæggere men ikke andre ansatte.
-
Kan man selv aftale med sin arbejdsgiver, at man er ”selvtilrettelægger” og dermed ikke være omfattet af kravet om at registrere arbejdstid?
-
Nej, det er ikke muligt at aftale sig til at være selvtilrettelægger. Det er afgørende, om man underlagt en leder.
Man bliver ikke selvtilrettelægger, fordi man har indgået en aftale med sin arbejdsgiver om, at man er selvtilrettelægger.
