Flemming H. Grønsund, næstformand i FH & Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet
Trods de seneste gode takter med øremærket fædrebarsel og løngennemsigtighed er der fortsat hårdt brug for, at EU knokler for ligeløn og vogter over det stigende pres mod EU-borgere på grund af deres køn, etnicitet, alder, handicap og seksuel orientering – særligt med en udvidelse af antal medlemslande i horisonten.
Lige løn for lige arbejde samt ordentlig og lige behandling på jobbet – uanset køn, etnicitet, alder, handicap eller seksuel orientering. Ja, selvfølgelig skal det da være sådan, tænker de fleste nok. Men vi må bare erkende, at det ikke er noget, vi kan tage for givet hverken i Danmark eller i resten af EU.
Om under et år udløber EU’s femårige strategi for ligestilling, og en ny skal udarbejdes for perioden 2025-2030. Derfor er det vigtigt, at vi har et fokus på området, som er under et stigende pres i flere EU-lande, f.eks. Ungarn og Italien.
Og ser vi på EU’s ligestillingsindeks fra 2023, er der stadig kæmpe forskelle landene imellem. Med Sverige som topscorer er der desværre alt for langt ned til lande som Rumænien eller Grækenland.
Vi er de seneste år fem år kommet et kæmpe skridt fremad på området for ligestilling og ligebehandling i Europa med først EU-direktivet om øremærket barsel til fædre, som blev implementeret i Danmark i 2022 og så sent som i år direktivet om løngennemsigtighed, der skal implementeres senest i 2026, og som vil få stor betydning for, at vi får ligeløn mellem kønnene for lige arbejde og for arbejde, som tillægges samme værdi, og at løn kan sammenlignes åbent, og at dokumentationen kan bruges ved domstolene.
Begge direktiver er store sejre for ligestillingen og ligebehandlingen. Men vi kan ikke læne os tilbage og tro, at det var så det. Der skal kæmpes videre!
Det går for langsomt i Danmark
Ligestilling mellem kønnene er et af de grundlæggende principper i EU og direkte knæsat i traktaten.
Også ligebehandling og bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er et af de fælles grundlæggende principper, som EU bygger på.
Men når det kommer til ligestilling mellem kønnene, må vi desværre erkende, at der er et stykke vej endnu ifølge tal for Eurostat, 2022. Kvinderne har for eksempel en lavere beskæftigelse end mændene, hvor 80 pct. af mændene mellem 20-64 år er i beskæftigelse, mens det kun er tilfældet for 69,3 pct. kvinder i samme aldersgruppe i EU.
Og så er der lønnen… Mænd i EU tjener fortsat mest – faktisk 12,7 pct. mere i løn end kvinder, viser tal fra Eurostat fra 2022. I 2011 tjente mænd i EU 16,2 pct. mere, og dermed er det altså kun et fald på 3,5 pct. på 11 år.
Men i Danmark er tallene værre: Mænd tjente hele 13,9 pct. mere end kvinderne i 2022, mens de i 2011 tjente hele 16,4 pct. mere end kvinderne. Lønforskellen mellem kønnene i Danmark er altså dårligere end EU-tallet – det går med andre ord utroligt langsomt i Danmark, når dette tal kun har rykket sig 2,5 pct. på hele 11 år.
Mænd bør interessere sig for ligeløn
Isoleret set er den store lønforskel et problem for kvinderne, men det har også betydning for den samlede husstandsindkomst hos familier, der består af en mand og en kvinde, som derved på EU-niveau bliver 12,7 pct. lavere, end hvis begge køn tjente det samme. Derfor bør interessen for ligeløn være en opgave for både mænd og kvinder.
Derudover skal vi ikke glemme, at løn også dannes ud fra valg af uddannelse, som desværre er kønsskævt i både EU og Danmark, når det kommer til visse fag.
Det er klart, at valg af uddannelse, muligheden for overhoved at komme i beskæftigelse, muligheden for at kunne tilvælge fuldtid i din beskæftigelse lagt sammen med muligheden for at få en lige og retfærdig løn har en kæmpestor betydning for kvinders samlede økonomi gennem livet og deres valgmuligheder mere generelt i livet.
Samtidig kan vi se, at der gennem de seneste år er sket et skred i beskyttelsen af de grundlæggende principper om ligestilling og ligebehandling i flere europæiske lande. Det sker samtidig med, at EU står over for en udvidelse inden for det næste årti.
Vi må ikke se passivt til, når grundlæggende rettigheder bliver udfordret eller ikke bliver respekteret. Vi skal kæmpe for et friere og mere lige Europa. Derfor er det så vigtigt, at vi med den kommende EU-strategi i hånden kan regulere og give økonomisk støtte, så der kan komme et skub i den rigtige retning af de lande, der ikke kan finde ud af at passe på de grundlæggende principper om ligestilling og ligebehandling af deres borgere.
Ny strategi frem mod 2030, tak
Vi står over for en udfordrende demografisk udvikling og mangel på arbejdskraft i både Danmark og i EU.
Hvis vi skal i mål med at få flere ud på arbejdsmarkedet, er der brug for, at det nye Europa-Parlament og en ny Kommission sætter sig i førertrøjen og enes om en ny femårig strategi for ligestilling i Europa mellem kønnene frem mod 2030.
Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at der skal være mere lovgivning, men der skal sættes politiske mål for det fælles samarbejde på feltet. Det drejer sig f.eks. om at:
– Sikre at gældende EU-regler om ligeløn og balance mellem arbejdsliv og privatliv fungerer i praksis og bliver overholdt i alle medlemslandene.
– Få gjort op med kønsstereotyper i arbejdslivet og i uddannelsesvalget f.eks. gennem kampagner målrettet unge. Det er et europæisk samfundsproblem, og der er brug for en kulturforandring, som EU kan være med til at løfte.
– Vi skal gøre det lettere for de mange deltidsbeskæftigede kvinder i Europa, som gerne vil arbejde mere. De skal have mulighed for dette gennem f.eks. bedre og billigere pasningsordninger til børn, og EU skal sætte fokus på, at arbejdsopgaverne i hjemmet fordeles mere ligeligt, så manden i større grad bidrager til de hjemlige og ulønnede arbejdsopgaver, som i dag fastholder mange kvinder til kødgryderne i hjemmet. Netop disse greb kan øge arbejdsudbuddet og udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder ganske godt.
Så selv om der er gode takter for ligestilling og ligebehandling fra EU de seneste år, er vi langt fra færdige. Vi har fortsat brug for, at EU vogter over, at borgerne får ligestilling og ligebehandling – både i forhold til de kommende nye medlemslande og de nuværende – og ja, også Danmark.
Så derfor en opfordring herfra: Kom af sted på søndag den 9. juni, og brug din stemme til valget til Europa-Parlamentet på en kandidat, som vil fremme ligestillingen og sikre bedre vilkår for lønmodtagerne. Din stemme er vigtig!
Indlægget er bragt på A4-medier 7. juni 2024