Når arbejdskraft fra de andre EU-lande kommer til Danmark, er det forbundet med en risiko for social dumping.
En risiko for, at de får lavere løn og dårligere arbejdsvilkår end deres danske kollegaer. Alligevel ønsker Christel Schaldemose, der er spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-Parlamentsvalget, ikke at pille ved den fri bevægelighed.
”Det er ganske enkelt ikke muligt at indskrænke den. Og helt grundlæggende er det også en god ting,” siger hun.
Vi skal have arbejdsgiverne til at forstå, at i det her arbejdsmarked, hvor de mangler arbejdskraft, så er den bedste måde altså at behandle sine arbejdere ordentligt!
Socialdemokratiet går til valg på at indføre et europæisk ID-kort, der vil gøre det nemmere at have et overblik over, hvor EU-borgere arbejder. Og ikke mindst under hvilke forhold, de arbejder. Derudover mener Christel Schaldemose, at arbejdsgiverne må tage et større ansvar.
”Vi skal have arbejdsgiverne til at forstå, at i det her arbejdsmarked, hvor de mangler arbejdskraft, så er den bedste måde altså at behandle sine arbejdere ordentligt. Giv dem en ordentlig løn, de kan leve af og nogle ordentlige forhold,” siger hun.
FH spørger politikerne
Christel Schaldemose
Og til dem, der ikke retter ind af sig selv, har hun en klar opfordring:
”Det allerbedste våben mod den dårlige behandling er at melde sig ind i en fagforening, så vi får stærke fagforeninger.”
Overvågning går ikke
EU har i disse år stort fokus på det digitale område, for eksempel med indførsel af GDPR-reglerne og med den første lov om kunstig intelligens i verden.
For Christel Schaldemose er det netop en mærkesag, at computere og algoritmer ikke må få for stor betydning for den enkeltes arbejdsliv.
”Computere må aldrig bestemme, hvem der skal hyres og fyres. Nogle gange er det selvfølgelig fint, at en maskine hjælper med at håndtere en opgave, men jeg kan ikke lide, når det bare handler om at effektivisere.
Der er simpelthen ikke brug for, at vi skal have folk til at arbejde mere på akkord,” siger hun med henvisning til virksomheder som for eksempel Amazon, hvor netop algoritmer styrer, hvor lang tid der er til opgaver.
På samme måde vil hun bekæmpe direkte overvågning af medarbejdere.
”Jeg synes under ingen omstændigheder, man skal overvåge medarbejderes arbejdscomputer eller gps-spore deres arbejdstelefon. Selvfølgelig må en chef gerne indskrænke, hvad man bruger arbejdsredskaberne til, men ikke i form af overvågning,” siger Christel Schaldemose.
Lad EU lovgive om kemikalier
Til ethvert EU-valg hører en diskussion om, hvad der skal besluttes i Bruxelles, og hvad der skal besluttes nationalt. Det gælder ikke mindst forhold omkring arbejdsmarkedet, hvor EU eksempelvis vil indføre en mindsteløn – til stor kritik fra fagbevægelsen.
Og Christel Schaldemose er da heller ikke i tvivl om, hvor ansvaret for forholdene på arbejdspladserne skal ligge:
”Arbejdsmarkedets parter skal bestemme rammer for arbejdsmiljøet. Det skal hverken Folketinget eller Europa-Parlamentet blande sig i,” fastslår hun.
Der er dog undtagelser.
Det gælder eksempelvis de helt overordnede regler, der kan sikre et minimumsniveau på tværs af EU-landene, hvilket også kan modvirke social dumping.
Det gælder også retningslinjerne for arbejde med farlige stoffer og kemikalier som for eksempel asbest, hvor EU har lavet gennemgribende lovgivning i den snart overståede valgperiode.
”Der giver det ret god mening, at EU går forrest med nogle overordnede regler,” siger Christel Schaldemose.
