I kølvandet på klimaets hastige og dramatiske forandringer følger også en bekymrende stigning i klimarelaterede katastrofer, der har kritiske konsekvenser for lønmodtageres sundhed og sikkerhed.

Ifølge WHO’s COP28 statement fra november 2023, er bla. landbrug, byggeri, postuddeling og andre sektorer særligt påvirket med en mærkbar stigning i varme­relaterede sygdomme og dødsfald. Men truslen kommer ikke kun fra varmen:

Storme, orkaner, oversvømmelser, snestorme, lyn, tornadoer, skovbrande og kraftige vinde udgør en voksende fare på arbejdspladsen.

Klimakrisen er ikke længere en fjern trussel: Det er en nærværende fare for lønmodtagere over hele verden!

Luc triangle – generalsekretær, ITUC

ITUC’s generalsekretær, Luc Triangle, udtaler til ituc.org:

“Klimakrisen er ikke længere en fjern trussel; det er en nærværende fare for lønmodtagere over hele verden. Det er afgørende, at vi kræver robuste politikker og praksisser for at beskytte vores lønmodtagere mod de farlige konsekvenser af klimaforandringer.

LÆS OGSÅ: Sammen om grøn omstilling

Vores opfordring til handling er klar: Vi skal integrere klimarisikovurderinger og beredskab i vores standarder for arbejdsmiljø og sikkerhed.”

ITUC gør opmærksom på, at fagforeninger rundt omkring i klimakrisens brændpunkter har allerede vist vejen:

Globale initiativer fra fagbevægelsen

Globale initiativer fra fagbevægelsen

  • I Phoenix, USA, førte en kampagne fra fagforeningerne Unite Here og SEIU til en ny lov, der kræver, at entreprenører skal give varmebeskyttelse til udendørsarbejdere.
  • Brandmænd i Spanien fik anerkendelse af, at kræftfremkaldende røg fra skovbrande udgør en arbejdsrelateret sundhedsrisiko, og de har ret til beskyttelse mod den.
  • I Den Demokratiske Republik Congo har flere fagforeninger forenet sig for at skabe en række krav til arbejdere inden for den kritiske mineralminedrift, der er udsat for farlige arbejdsforhold både indendørs og udendørs.
  • I Australien arbejder CFMEU aktivt på at ændre lovgivning og regulering for at beskytte arbejdere mod varmestress.
  • I Brasilien arbejder SITICOP for at udvide beskyttelsen til arbejdere, der er berørt af miljøkatastrofer.

Luc Triangle afslutter: “Arbejdet fra disse fagforeninger og mange andre er inspirerende.

Vi har brug for øjeblikkelig handling fra regeringer, arbejdsgivere og myndigheder for at imødegå den nuværende og voksende trussel fra klimaforandringerne for lønmodtageres sundhed og sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Den grønne omstilling skal være en retfærdig omstilling

“Dette inkluderer konsultation med fagforeninger, gennemførelse af omfattende sikkerhedstræning og håndhævelse af strenge sikkerhedsstandarder for at mindske risikoen forbundet med ekstreme vejrforhold.

I hjertet af dette står demokratiet, fordi demokrati på arbejdspladsen betyder, at arbejdstagere bliver lyttet til, og de kan spille en rolle i deres egen sikkerhed.

Virkelige demokratier lever for lønmodtagerne, og det inkluderer beskyttelse mod klimaforandringer på jobbet.”, slutter Luc Triangle.

Herunder kan du læse ITUC’s nye udspil: A Bad Climate – The climate crisis is putting workers at potentially deadly risk, der blev lanceret i forbindelse med International Workers’ Memorial Day 2024.

ITUC brief: A Bad Climate

ITUC brief: A Bad Climate

Varmt, koldt, vådt og vildt. Vejret bliver mere uforudsigeligt og mere ekstremt. ITUC ser på de nye risici, der opstår som følge af klimakrisen, hvor beredskab i tilfælde af nødsituationer er blevet en essentiel del af en arbejdspladsens politik for sikkerhed og fysisk arbejdsmiljø

Kilde: ITUC.org

Lønmodtagere kalder på retfærdig grøn omstilling: Uddannelse, lighed og nemmere valg

Et stort flertal af de danske lønmodtagere bakker op om den grønne omstilling. Men den skal være socialt retfærdig.