”Ja tak!” Sådan lød reaktionen fra vicedirektør Morten Koch, da BFA Industri ringede med et tilbud om hjælp til en gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø.

Morten og resten af virksomheden stod ellers midt i en flytning til nye og større faciliteter, og byggeriet trak ud.

Under besøget gennemgik konsulenterne hele arbejdspladsen sammen med ledelse og arbejdsmiljørepræsentant.

Undervejs gav de ideer og forslag til små og store forbedringer om bl.a. indretning, kemi, støj, udluftning og ergonomi.

Vi ved godt, at vi ikke kan få det hele på én gang. Men vi kan tage fat de steder, hvor det gør mest gavn!

Morten Koch, vicedirektør

Det gjorde DKMi opmærksomme på arbejdsmiljøopgaver, som let kunne være forsvundet i flytterodet.

Styr på kemien

Et eksempel er virksomhedens kemi, som blev kortlagt og samlet i ét skab med udsugning et sted, hvor den også er let at skille sig af med igen.

Men kemien skal ikke bare kortlægges og placeres hensigtsmæssigt, den skal også formidles godt. Også her fik virksomheden et lille skub af arbejdsmiljøkonsulenterne:

”De sagde: ’Fint, at I har kortlagt kemien, men hvordan vil I formidle det, så alle er med på, hvilke værnemidler de skal bruge?’

Og det er jo rigtigt.

Vi er i en branche, hvor ordblindhed er en udfordring for mange, så næste skridt bliver at formidle kemien med billeder og symboler og ikke bare tekster,” siger Morten Koch.

LÆS OGSÅ: Efter besøg fra BFA Industri: Overhalede Arbejdstilsynet indenom

Tre gode råd

Morten Koch har tre gode råd, når en virksomhed skal flytte eller bygge om:

Tænk arbejdsmiljø ind fra starten: Det er dyrt at lave om bagefter.

Tag BFA med på råd: BFA’ernes arbejdsmiljøkonsulenter giver gratis vejledning – og de kender branchen.

Tag medarbejderne med på råd og giv dem grundig information undervejs. Det skaber ejerskab og engagement.

BFA taler virksomhedens sprog

”Konsulenterne fra BFA Industri kendte helt tydeligt til den travle hverdag på en stor industrivirksomhed.

De fokuserede på løsninger, der kan fungere i praksis. Det var rigtig rart. For vi ved godt, at vi ikke kan få det hele på én gang. Men vi kan tage fat de steder, hvor det gør mest gavn”, siger Annette Husted, quality manager, Jydsk Aluminium Industri

 Fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø, BFA

 
Fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø, BFA

I BFA’erne samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere for at fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladserne. De fem BFA dækker tilsammen hele det danske arbejdsmarked:

  • BFA Velfærd og Offentlig administration
  • BFA Bygge & Anlæg
  • BFA Industri
  • BFA Handel, Finans og Kontor
  • BFA Transport, Service, Turisme og Jord til Bord